Richard Morgan: Black Man

GENER OG VÅBEN. En stor og stærk mand med evnen til at være rå og brutal, når situationen kræver det – ja, det lyder ærligt talt som hovedpersonen i samtlige af Richard Morgans bøger. Men det fungerer, og: if it ain’t broke, don’t fix it.

Denne gang hedder vor helt Carl Marsalis og er mørk, både af hudfarve og af ry. Han er en thirteen, genmanipulerede soldater af typen, der blev avlet ud af menneskeracen omkring den tid, hvor vi opdagede, at det kunne være smart at slå sig ned og dyrke ting i stedet for at leve på egen hånd. Som de fleste andre thirteens er han blevet sendt til Mars, men modsat alle andre er han vendt tilbage og har fået jobbet at jagte de andre af sin art.

Men nu har en anden thirteen på umulig vis tilbagelagt afstanden mellem Jorden og den røde planet, og han trækker et spor af blod efter sig, tilsyneladende uden mening. Marsalis bliver tvunget ind i sagen, og den viser sig snart at være et uigennemskueligt virvar af motiver og dystre planer. Og sådan cirka en helt planet fyldt med mennesker, som synes, at Marsalis selv er en afskyelighed.

Morgan er god til thrillere, og det viser han endnu en gang med “Black Man”. Til tider læner han sig lidt for meget op ad Dashiell Hammetts opskrift: hvis handlingen går i stå, kommer der en mand in ad døren med en pistol. Eller gerne noget mere eksotisk hardware. Det sørger for at holde handlingen i gang. Samtidig får Morgan smidt en masse undertoner ind om f.eks. racisme, hvilket gør det så underholdende, at den amerikanske udgave af bogen har måttet lide under et titelskift til “Thirteen”. Det virker, som om nogen ikke har bemærket den håndfuld kindheste, Morgan uddeler til USA igennem bogen.

Alt i alt en god og spændende sf-thriller, omend den virker lidt mindre energisk end forfatterens Takeshi Kovacs-bøger. Den vil nok være svær at gå til, hvis man ikke er vant sf-læser, for fokus er på genetikken, og en god del af personkarakteristikken hænger på folks DNA, hvilket sikkert vil gøre den til en mærkelig oplevelse for en, der er vant til personfokuseret litteratur. Personligt fandt jeg overvejelserne om kultur og natur spændende og en god baggrund for den rigelige action.

Comments

  1. Unhappenings

    Hey,Jonas
    Har selv fået læst både Altern Carbon og Broken Angel. Synes at førstenævnte var VÆSENTLIGT bedre end sidstnævnte. Det var som om at al samfundskritikken og den interssante personkarakteristik var feset fuldstændig ud af ballonen, og tilbage var bare en ukompliceret anti-helt – hvilket jo i selv er paradoksalt. Så værger mig helt mod at kaste mig ud i flere af hans bøger. Men, kunne godt finde på at give Black Man a go, hvis, som du siger, at Morgan har fået rørt op i samfundskritikken igen. For hvad er Sci-fi uden?
    – Lise

  2. Janus

    bare rolig, jeg er så vant til det, at jeg også reagerer på Jonas 😉

    Jeg syntes ikke, at personkarakteristikken var så vellykket i Black man – lige der kørte han lidt på rutinen måske. Men der er masser af gode hip til det amerikanske samfund, racisme og så videre. Men det er dog først og fremmest en actionbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.