Allerede som knægt var jeg vild med noveller – og især antologier, der kunne bringe en omkring en række vidt forskellige typer af historier. Novellen kan i mine øjne være mere skarp end en hel roman og kan på sin egen måde have lige så stor gennemslagskraft. Den dag i dag er der stadig børne- og ungdomsantologier med horror, der ligger dybt i min erindring.

Om tyve år er der, tvivler jeg ikke på, mennesker, der vil have det på samme måde med Michael Kamps nyeste udgivelse.

“Moln – jorden husker” er ikke en antologi, men Kamp bevæger sig inden for flere forskellige typer horror, og det holder novellesamlingen frisk og spændende hele vejen igennem. 9 noveller er der på bogens henved 220 sider – og en stemningssættende indledning, der bringer mindelser om Lars von Triers “Riget”, men tilsætter en god ekstra portion alder og mytologisk mørke som en forklaring på de ting, der sker i bogen. Kamp tager det alvorligt, og han ødelægger ikke stemningen ved at være selvbevidst og humoristisk.

Titlen er navnet på den by, hvor alle historierne foregår. Og Moln har en lang og dyster historie – mange mennesker er døde der, og jorden husker. En af novellerne, Cornelia, har været udgivet før og virker også som den mest enkeltstående historie –de andre kan sagtens læses hver for sig, men de lægger i større grad spor ud til den store fortælling om byen og dens mørke underside.

Kamps styrke her er, at han holder øjnene lige på målet – han fortæller flere forskellige slags historier, men går direkte efter gyset, om så det er gennem de visuelle antydninger, langsom opbygning af stemning eller direkte bøh! Ikke noget med at undskylde eller dæmpe effekten med lidt humor. Ja, det er næsten skamløst

Og for fanden, hvor er det godt.

Tellerup er begyndt at sætte ny standard for horrorforsider, og Kamp leverer indhold, der passer og lever op til indpakningen. Hvis du er voksen og til horror, så læs “Moln” – men er du en yngre læser, så forbered dig på at få minder. Grumme, dystre minder.