KRIG & KÆRLIGHED. Jakob Vedelsby er en forfatter, som gerne fliter med det uvirkelige. I “Verden i verden” begav han sig langt ind i det fantastiske, men selv når hans bøger er strengt realistiske, dukker beskrivelser som “drømmeagtig” gerne op. Jeg tror, det er en form, som falder Vedelsby helt naturligt, for også “Menneskeloven” er præget af denne fint koreograferede vaklen mellem realitet og uvirkelighed.

Udgangspunktet er et større terrorangreb i Danmark. En bombe sprænges på et hotel i København, midt i et radioprogram, som sendes derfra. Programmet kaldes Menneskeloven.

Chokbølgerne fra bomben er som en kædereaktion, der skyller hele kloden rundt. For juristen Carl Bernstein betyder det en total omvæltning af hans liv, da han indsættes som midlertidig ambassadør i Grækenland, hvor terrorangrebet menes at have sit udspring. Karrieremæssigt er det et spring af dimensioner, men det betyder også, at han konfronteres med sin fortid og blandes ind i begivenheder, der kan have ødelæggende eller frelsende virkning på hele verden.

Umiddelbart lyder “Menneskeloven” som en højspændt actionthriller, men Vedelsbys stemme er en helt anden. Vi præsenteres for nogle klassiske spændingsgreb (såsom tvivlen om, hvem der er ven og fjende), men tonen er rolig og eftertænksom i stedet for at forfalde til bulder og brag. Forfatteren arbejder sig under huden på Carl Bernstein, hans sorg og hans vilje til kærligheden i stedet for blot at forsøge at sprænge ham i luften.

Fortid og fremtid væver sig sammen, mens verden forandrer sig under presset fra bogens begivenheder. Det er både spændende og fascinerende, for man trækkes ind i Bernsteins lille verden. Det bliver en let drømmeagtig (der var den igen) odysse gennem terror, kærlighed og spiritualitet.

Vedelsby skriver med en let hånd, der fører læseren naturligt og flydende gennem historien. Hans personer har en utroligt irriterende uvane med at afholde monologer, men det ændrer ikke det faktum, at “Menneskeloven” er en af de bøger, man lever i, mens man læser den.