Jeg elsker Thor Ragnarok. Den er alt for cool, så evigt fornøjelig og fantastisk. Den har bragt “sjov” tilbage i superhelte filmene.

Jeg så den i biografen og elskede den. Også selvom der sad en flok mouthbreathers bag mig og sparkede til min stol i begejstring over den fede film.

Så da den kom på dvd måtte jeg have den. Den var ligeså fed som jeg huskede det, cool og fantastisk. Så hvad var det der gjorde den her film anderledes? Instruktøren. Den særprægede og fascinerende new zealanske instruktør Taika Waititi. Ham med den fine vampyr film What we do in the shadows.

Jeg er så hip og quirky!

Efter filmen skyndte jeg mig at se den igen. Men nu med kommentarspor. For at se hvad den sjove mand havde at sige. For at se hvordan han havde forandret Marvel til noget nyt og spas. Og… så begyndte det.

Det viser sig at Taika er en af de mennesker der bare synes han er alt for sjov. Hele tiden. Og som gerne vil være festens midtpunkt. Og som danser manisk, også selvom det er brudevalsen og han ikke er gommen. Taika er den værste gæst jeg kunne forestille mig nogensinde, til noget som helst. Ham der ender med lampeskærmen, og som ikke tager skraldet når ens kæreste skælder ud.