Harlan Ellison
Jeg er nok blevet for gammel til de store fanboy-følelser, men jeg kan ikke komme udenom, at det gjorde lidt ondt et sært sted indeni at starte dagen med nyheden om, at Harlan Ellison er død. Jeg snuppede Shatterday fra reolen til turen på arbejde, og det gjorde ikke det hele bedre, at den første historie er “Jeffty is five” – som ikke alene er koncentreret Ellison, men også en stærk historie om forsøget på at bevare fortidens magi omkring sig.
8 kommentarer
[…] Fordi Harlan: […]
Jeg har lyst til at genlæse Repent Harlequin, said the ticktock man. Jeg husker den som fed og kool. Og meget passende med det danske konkurrencesamfund i mente.
Vreden, Gudinde besyng, som greb provotøren Harl Ellis,
Svang ham ud på det vinblå hav, og styrted ham ned, skibbruden,
38 nord, 77 vest, ud for blodstrømmens langerhanske øer,
med næverne rejst mod Guderne, og råbende kærlighed ind i Verdens Hjerte.
Således forgår Ellison, og bliver varigt værende, som Harlequin,
som glasdæmoner, hjemsøgende byer ved Verdens kant,
hvor dragedræbere kommer til kort.
(jeg ikke helt sikker på, at den hexameter, men den må stå som min hyldest, i dette forum)
Goddamn, Henning. Det er storslået. Jeg vil ikke tjekke noget som helst – Helhedsindtrykket kan ikke påvirkes af slige detaljer.
Det slår mig lige, Henning – må jeg forfremme din kommentar til et indlæg? Det fortjener at blive set af flere end her i kommentarerne.
Hej Janus. Det må du da ihvertfald. Og tak for rosen
Yeah man, awesome skrevet 🙂
[…] genreblogs – og gerne med indsigtsfulde og spændende indspark. Og til gårsdagens indlæg om Harlan Ellison førte han pennen med det vidunderligt indbefattende […]