I ulvens tegn — La Bête (1975)
En ung kvinde rejser til et afsidesliggende fransk gods for at møde sin udsete, men hans (og til dels hans families) undertrykte drifter manifesterer sig i hendes drømme som et sortpelset bæst med mere utvetydige hensigter. Det er ikke med kløer eller tænder, denne varulv brutaliserer sine ofre. Her lænes helt ind i de psykoseksuelle aspekter af varulven, et oplagt emne for instruktøren Borowczyk, der i flere film slørede grænserne mellem horror og porno.
Alligevel er der ikke rigtig nok af hverken det ene eller det andet, til helt at rykke. Det her er afgjort ikke en film for enhver smag, selv ikke efter ungerne har lagt sig, men en velkommen afveksling fra genrens generelle blodtørst.
🌗 — en halvmåne er et gavmildt skudsmål til La Bête, og primært for dens kuriositetsværdi.
I dagene (nætterne) op til og med næste fuldmåne tæller Superkultur ned med daglige anmeldelser af varulvefilm.
Der er fokuseret på biograffilm fremfor TV-produktioner, lige som det har været et hovedkriterie, at varulven er i fokus, og altså ikke del af et større monstermenageri. Udvalget er i mindre grad gjort ud fra kvalitet end historisk spredning og signifikans, samt en vis tematisk repræsentation. Der er overvægt til det anglofone sprogområde, omend der er tilstræbt en beskeden geografisk variation.
Filmene bliver bedømt i form af fem månefaser fra nymåne 🌑 (værst) til fuldmåne 🌕 (topkarakter). Samtlige anmeldelser kan løbende findes her. Må den bedste ulv vinde!
Ingen kommentarer