Vandaber
I bogen “The naked ape” undrer Desmond Morris sig, på nogle af de første sider, over den “nøgenhed”, der er et karakteristikum for Homo Sapiens. “Den slags,” skriver Morris, “forekommer for pattedyr kun hos arter der lever under jorden eller i vandet”. Og så gør han ikke mere ved det, idet han er mere interesseret i adfærd(spsykologi). Ikke desto mindre udgiver han, i 2004, bogen “The naked woman”, der i visse passager vedrørerende evolutionbiologi, synes at tage i udgangspunkt i Elaine Morgans “The descent of woman”. ( – gad vide hvor den titel har sin inspiration fra 🙂
Morgan gjorde sig til talskvinde for den såkaldte “Aquatic Ape Theory”, med udgangspunkt i en teori-dannelse som marine-biologen Alister Hardy havde formuleret, men siden afvist (af frygt for peer-review). Den første observation, der førte til teori-dannelsen var søelefanters “blubber” – der mere “videnskabeligt formuleret” hedder “subkutant spæk”. Den slags er havlevende pattedyr udstyret med. Og mennesker. Men derimod ingen andre primater.
Morgan var journalist mv. mm. Men først og fremmest havde hun to omstændigheder imod sig: – hun var kvinde og waliser. Og med et udgangspunkt i, at homo sapiens udvikling måske mere drejede sig om kvindens evolution, end om mandens, kan man med god ret påstå, at hun lagde ud med at skyde sig selv i begge fødder. Og eftersom Alister Hardy, der dog havde formuleret AAT, havde afskrevet den igen, stod Morgan med hele “bevisbyrden”.
Meget ophidsede og kategoriske palæontologer og antropologer har da også, gang på gang, afvist AAT som “bavl”, “undergravende virksomhed” og tilhørende samme kategori som konspirationsteorier, New Age og betonfeminisme.
Der er ingen tvivl om, at Morgan OGSÅ er ude i et kønspolitisk ærinde med sin “The descent of woman” (det var dog – trods alt – i 1972). Det forfriskende består i, at hun introducerer et nyt perspektiv, hvor det ikke er jæger-kriger-alfa-hannen der er i centrum for udviklingen, men hvor det er hunnen der definerer nødvendigheden.
Senere tiders og daværende (han)palæontologer og (han)antropologer har muligvis følt sig intimiderede og relegeret på kønnets vegne (bortset fra David Attenborough). Ihvertfald afvises AAT til stadighed med argumentet, at der findes så mange andre forklaringer, at AAT ikke er værd at tage i betragtning.
Hvilke “andre forklaringer” får vi så ikke præsenteret, men det konkluderes hver gang, at en “fuldkommenheds-pakke-løsning” a la Morgans IHVERTFALD IKKE er forklaringen – basta. Hvorfor den ikke er det …. “the answer my friend, is blowing in the wind …. etc”. Det er den bare ikke. Dixi. Nullo cogito –
Uretfærdigheder bør indrømmes: – der gives fuldblods-forklaringer på de fleste argumenter (ikke alle!) Men ikke i nogen sammenhængende grad, og altid – ALTID – med det forhold, at MENNESKETS udvikling er MANDENS udvikling, og kvinden er at betragte som inkubator for HANS progression. Se! Det er bekymrende. For det er ikke videnskabelig metode. Det er lige til UVVU. Det er påstanden om, at der findes MENNESKER … ja, og så findes der kvinder; men det er noget andet ….. Ikke mere snak, tilbage til laboratoriet!
På intet tidspunkt påstår Morgan, at de morforlogiske problemata, hun beskæftiger sig med i “The descent of woman” skulle være af “nyere” dato. Og den geologiske periode Morgan beskæftiger sig med, er distanceret i såvel tid som rum. Så “tarzanisterne”, som Morgan kalder dem, såvel som nutidens macho-drenge kan tage det roligt: – der blev plads til jer! Men det stod ikke skrevet i hverken gener eller stjerner. Morgan erklærer helt klart, at denne “vandabe-periode” tildrager sig et tidspunkt, og en geologisk fase af jordens historie, der ligger mindst 2-3 millioner år tilbage i tiden. Vi taler ikke om MENNESKER – vi taler om en “abe-koloni” et sted i det midt-østlige Afrika, Great Rift Valley, der dengang var et indhav – en bugt – der var dannet af tektoniske forskydninger, som også havde effekt på den indiske halvøs vestkyst. Det er derfor nærmest grinagtigt, når palæontologer afviser AAT med henvisning til “det stærke køn” – solidariserer de sig med en fjern fortids abe-hanner? Hvorfor?
Sidste halvdel af dette indlæg skal gå med at opremse de morfologiske problemata, samt de argumenter der foreligger imod Morgans hypoteser.
Hårløshed, som ellers kun findes hos marine eller subterrane pattedyr; Modargument: – der var varmt på savannen (derfor smider løver, giraffer og bavianer også altid pelsen om sommeren). Subkutant spæk, som ellers kun findes hos marine pattedyr (samt flodheste, næsehorn, grise, tapirer og elefanter); Moadargument: – for at holde på varmen om natten, på savannen! Hudflapper mellem fingrene (svømmehud); Modargument: – for bedre at kunne gribe om “værktøj” (det hér er ikke Darwin; det er Lamarck!) Evnen til at holde vejret under vandet, som ingen andre primater er istand til; Modargument: – void! Opret gang på to ben, som når man træder vande (padlefødder) eller laver “hundesvømning”; Modargument: – For at kunne se udover savannegræsset og opdage bytte eller fjender.
Det kan man jo så overveje, mens kiropraktikeren kan fortælle én, at ryggen er som en hængebro med kun ét ankerpunkt, og de indre organer for altid står i begreb med en abdominal prolaps. At bækkenbunden er udsat fra to sider: – den oprejste gang samt presset fra thorax. Oprejst gang på to ben er bare en dårlig løsning!
Flere kildne spørgsmål, nu mere i den bizarre ende. Hvorfor har vi næsebor, der vender nedad? Hvorfor har vi alle en (mere eller mindre) velpostret mås? Hvorfor bløder kvinder tre-fire-fem dage om måneden (det er sgu ikke nogen god overlevesesstrategi)? Hvorfor er vores kropsbehåring aerodynamisk (fordi den er aqua-dynamisk?)? Modargument: – fordi det har været formålstjenstligt! Yes, sir! Men hvorfor har det det? Svar: – void!
Morgans “værk” kan siges, at være behæftet med en hvis kønspolitisk forudindtagethed. Men modstanden overfor AAT – helt op til idag – kan sandelig heller ikke undsige sig lignende. Det finder jeg beskæmmende. Blot fordi en teori om kvindens centrale plads i evolutionen af Homo Sapiens bliver fremsat af en kvinde, er det “ikke værd at beskæftige sig med”!?!?
Jeg skal ikke kunne sige, hvad der præcist foregår, men min store frygt er, at alle denne modstand mod AAT grunder sig i noget freudiansk (som jeg ikke giver en femmer for) nemlig kastrationsangst. Hvilket er et ret dårligt udgangspunkt for nogen rationel analyse af noget som helst, der ikke vedrører “det urogenitale kompleks”. Og det giver da den allerstørste mening i denne verden, at “hunnen” har været primus motor, netop fordi det er hende, der rent faktisk (som det jo hedder) kan prokreere – vorses andres bidrag er vel dybest set minimalt, omend nødvendigt. Hvilket da også er blevet eksemplificeret langt senere end enhver “vandabe”:
Jeg er bare en glad amatør-fusker udi alskens videnskab og epistemologi, så hvordan skulle jeg kunne afgøre om AAT har noget (subkutant) flæsk på sig? Samtidig anser jeg mig selv for at være et rimeligt intelligent væsen, der ikke bare “køber den første og bedste” forklaring – man bør tvivle om alt, som en eller anden fætter sikkert har sagt. Og dér “oplever jeg”, at modstanden mod AAT ikke så meget er videnskabeligt, men kønspolitisk begrundet. Hvorved vi alle bliver fattigere i ånd såvel som bevidsthed.
Det irriterende er, at jeg er ret overbevist om Morgans argumenter – og AAT som helhed. Jeg har bare ikke noget at “hænge min hat på”, fordi hypotesen bliver afvist, uden yderligere forklaring.Det er meget irriterende. “Der er andre forklaringer!” – Ja! Men der også den hér! “De andre forklaringer modsvarer bedre det fossile bevismateriale!” – Hvilket? “Det fossile bevismateriale!!!” – Hvorfra? “Fra det fossile bevismateriale!!!!!!” – Jammen….. ? “Du ved jo ikke noget om det hér, så luk lige røven, ikke!”
6 kommentarer
Det, jeg læser, er, at det er Morgan skyld, at jeg er småfed og ikke kan gro et ordentligt skæg. Dammit! 🙂
Skyld og skyld … “- don’t kill the messenger” 🙂
I virkeligheden drejer det sig ikke så meget om, hvorvidt “man” tror på AAT. Pointen er snarere, at undre sig over den markante modstand. Hvad kan den skyldes? Er det ordet “theory” (der i videnskabelige termer IKKE er, hvad vi tænker på som “blot en teori”), for så kan vi da udskifte det med “hypothesis”. Eller er det fordi menneskets udvikling betragtes som en opadgående stige mod større og større perfektion? Til hvilket der at sige, at der absolut intet “perfekt” er ved menneskelegemet; som Stoffer siger: – ingen klør, ingen hugtænder, ingen hale – og I kan heller ikke løbe særlig stærkt! Desuden fremturer vi med “opret gang”. Og selvom Peter Lund Madsen anser det for “graciøst”, så er det sandelig også udgangspunkt for ryg-, hofte-, knæ- og fod-problemer, hvortil kommer at fødsler ofte er en risikabel affære. Alt i alt en dårlig konstruktion, med det ene formål at kunne gå oprejst på to ben. Ovenikøbet er det indrettet sådan, at vi har det med at svede under anstrengelse eller varme, hvorved vi afleverer såvel vand som salt på tidspunkter, hvor vi har brug for begge dele. Ikke særlig snedigt!
Eller skyldes modstanden mod AATellerH, at den stiller hun-kønnet som primus motor (er det så “prima motor”?) for “udviklingen”?
Personligt tror jeg, at modstanden skyldes en slags akademisk inerti, en slags anti-revisionisme: “-nejnejnej! Vi kan da ikke “gå tilbage”, nu vi er nået så langt!” M.a.o. “vi” vil ikke gentænke!
Og det fører ud i, at natur-programmer på “flimmeren”, den dag i dag, kolporterer tåbeligheder som, at “renerne udviklede brede klove for at kunne gå på sneen”, at “sælerne har udviklet et spæklag, så de kan lve i arktiske egne”, at “fuglene udviklede vinger for at kunne flyve” (jeg kan opremse en helvedes bunke fuglearter, der IKKE kan flyve). Den slags er simpelthen nonsens, især når den bliver koblet med udsagn om “evolutions-teori”. Så går det helt galt.
Nejnej! Det er ikke konspirationsteori: “Don’t ascribe to evil what can be explained by sheer stupidity”. Mit “problem” er helt kropsnært, for når jeg nu – om et par år – skal ud og være lærer, så vil det forbistre mig dersom elevernes “forforståelse” er af lamarcks tilsnit; og så har jeg sgu’ en opgave 🙂
Med hensyn til dit subkutane flæsk kan jeg anbefale flere krebs- og skaldyr; og med hensyn til skægget: – prøv at vande det 😀
hilsen Henning
Okay, nu giver din pointe lidt mere mening for mig, Henning. Jeg blev koblet af omkring billedet af kvindelige soldater i kamptræning, sammenstillet med det ikke formelt definerede begreb “betonfeminisme”. Jeg beklager, men hvis du er ude i kønsegalitært ærinde, så spænder du ben for dig selv i bl a den passage.
Du angiver også “frygt for peer review” som årsag til at Hardy trak sin Aqautic Ape-hypotese tilbage? Jeg ved at forskere af og til kan være ret trætte af peer review-processen, men mig bekendt er der ikke noget at frygte, hvis altså man har styr på sin bevisførelse — og præsenterer den klart uden for mange vildveje og tanketorsk undervejs.
Det eneste, jeg konkret kan bidrage med er spørgsmålet om hunkønsformen af “primus motor”. Det er selvfølgelig “prima mater”.
Hej Allan
Nåmmen, jeg er måske heller ikke altid helt præcis i mine falbelader. Og: – nej … -eller er det “ja”? For det første anser jeg ikke at “kønnene” er hinandens modsætning (ihvertfald ikke hér i primaternes rige); kvinder og mænd har præcis det samme antal organer med forskellig funktion (prostata og livmoder er af samme morforlogiske opbygning, men tjener vidt forskellige formål). Er jeg dermed ovre i køns-egalitet? Det er iorden.
“Betonfeminisme”. Jeg kunne godt mene noget langt og meget ondt om visse sider af den feministiske bølge. I herværende tilfælde påpeger jeg dog blot, at visse kritikere af AAT&H afviser “konglomeratet” med henvisning til, at det er “gynoidt” fikseret og perspektiveret 🙂
Peer-review. Fuldkommen enig – men tænk lige på, at Alister Hardys ide/indsigt/teori var noget han prøvede at formulere engang i begyndelsen af 1960’erne (I supreme). Så der er ikke tale om, hvordan peer-reviews “fungerer” nu om dage. Det kan være både godt og skidt. Men på daværende tidspunkt indeholdt det også rennomé, karriemuligheder, stilling, job, indtægt – YNI
På daværende tidspunkt, i England (scusi; Storbritannien, Imperiet for crying out loud), var KVINDEN intet; absolut ingenting (jo: en “axolotl-tank” – se Frank Herbert)
Så er “vi” stadig dér, spørger jeg migselv.
Med frygt for at have forplumret mit udsagn, igen 🙂 men i glæde over over, at du fandt svaret til Janus oplysende, forbliver jeg – som altid – din stadige medkombattant udi det uudgrundelige 😀
Henning
Hej Henning
Jeg er ved at genlæse Elaine Morgans bog “Udviklingens Pris” og jeg er stadig kæmpe fortaler for vandabe-hypotesen. Det giver stadig så meget mening når man læser den, at jeg simpelthen ikke fatter, at der ikke er andre der rent videnskabeligt har undersøgt teorien nærmere.
Hvis jeg søger svar på de spørgsmål hun stiller i bogen, om de forskellige særlige træk mennesket har, så får jeg stadig de svar som hun lister op i bogen – som glimrer ved deres fravær af videnskabelig underbyggelse, som du selv nævner.
Har du set nyere forskning der be- eller afkræfter AAT?
Hej Maj-Britt
I sommers skrev jeg til The Sedgwick Museum of Cambridge. Primært for at høre ad, om man havde nogen idé om hvaløglernes (ichtyosaur) landlevende forfædre. Og i samme ombæring spurgte jeg til netop AAT.
Jeg fik et yderst høfligt svar, der indeholdt megen information om hvaløglerne, og en nærmest undskyldende forklaring om, at man desværre ikke havde fossilt materiale i forhold til disses landlevende forgængere. AAT blev ikke berørt i svaret 🙂
Nogenlunde samtidig gik det op for mig, at DRs P1 prinser sig med en hel række fortræffelige podcasts – herunder en, der hedder “Supertanker”, som jeg først fejl-læste som “Superkultur” (og SÅ ville der være faldet brænde ned!) Men der er også “Ubegribeligt” med Huxi Bach og “Vildt Naturligt” med Johan Olsen og Vicky Knudsen, henholdsvis forsanger i Magtens Korridorer(og biolog) og stand-up biolog. Og jeg har skrevet til begge ‘casts om ikke AAT var et emne, der faldt indenfor deres henholdsvise kategorier. På 5. måned uden svar …
On the Wide World Web er der masser af materiale om AAT – af mere eller mindre lødig observans. Men i forhold til Den Etablerede Palæontologi er det vist kun Niles Eldredge ( der sammen med Stephen Jay Gould formulerede “punctuated equilibrium”), der har udtalt sig i positive vendinger om – skalvi kalde det – hypotesen.
Overordnet set kan jeg også godt få øje på problemet med fraværet af fossilt materiale, der kan verificere (dele af) hypotesen. Dramatisk (hvis det skal være med den på) gik primaterne ind i et fossilt “mørke” i slutningen af pliocæn – og ud af det “mørke” kom der (pludseligt) hominider. Og i geologisk forstand er en million år lige præcis et blink med øjet. Så hvad skete der? Vi ved det ikke …..
At dette “vi ved det ikke” så skulle gøre spørgsmålet uinteressant må bero på en cost/benefit-analyse. Men så sig dog det, istedet for at hverfe hypoteser af vejen med tåbelige henvisninger, der blot dækker over forudfattede meninger.
Er vel hvad jeg kan sige om den sag (altså indtil jeg siger noget mere)
hilsen Henning