Demeter sætter ud på sin sidste rejse
Nu har Dracula altid været et skoleeksempel på at bygge megen skræk uden at “monsteret” — Grev Dracula selv — egentlig er med som andet end en overhængende baggrundsstemning i det meste af romanen. Senere adapteringer til film har selvfølgelig sat titelfiguren anderledes i fokus, dels for den rent spektakulære vægt, et visuelt medie kræver — dels fordi filmproducenter gennem det 20. århundrede så deres varer omtrent som kattemad. Står der “kylling” på etiketten, så skal der sagorasme osse være kylling i dåsen.
Men Bram Stoker underspillede i den sammenhæng flere elementer i sin brevroman, blandt andet måtte den udøde greve skaffe sig fra Karpaterne til London i en fortællemæssig ruf, og således indgår som ét enkelt kapitel uddrag af kaptajnens logbog fra det gode skiv “Demeter”. Der sker sære ting på skibets færd fra Varna til Whitby i sommeren 1893 — sygdom og forsvindinger blandt mandskabet, og skæbneladne varsler om at noget er helt, helt galt. Da skibet sejler ind i Whitby er hele mandskabet døde, selv kaptajnen som har bundet sig selv til roret.
Alt det pakkes som sagt væk i et enkelt kapitel af romanen, næsten henkastet, men i en kommende film, The last voyage of Demeter, folder instruktør André Øvredal historien ud — forhåbentlig i al sin gru. Øvredal burde primært være kendt for Trolljegeren (2010) og The autopsy of Jane Doe (2016), men har også stået bag f eks Scary stories to tell in the dark (2019), produceret af Guillermo del Toro.
På rollelisten har vi Liam Cunningham (Game of Thrones, mm.) som kaptajnen, David Dastmachian (Dune, Blade runner 2049) og Javier Botet (His house, Slenderman) som ærkevampyren. Sidstnævnte er blevet en trofast monster-skuespiller for både James Wan og Guillermo del Toro, som f eks Doug Jones var det tidligere.
The last voyage of Demeter får premiere august 2023.
6 kommentarer
” – dér går jeg så lige KONTRA dén”, som Tommy Kenter lader sin figur “Alf Velling” sige, i en helt anden sammenhæng.
For:
Der findes faktisk en roman – og jeg kan julebjældemig ikke huske hverken titel eller forfatter (men vi har jo en bibliotekar i omegnen) – der udlægger myten om “Mary Celeste” på en aldeles jordnær(?) måde (- nåja, det er jo på havet, men altså – c’mon).
Iden roman bliver myten nærmest aflivet, men til gengæld kommer der fakta på bordet, der udsiger noget fortvivlende om forholdene ombord på fragtskibe – dazumal, javist, men næppe helt ude af sync og cirkulation.
Det kunne være John Maxwells “Mary Celeste”, en “Dokumentarisk skildring, bygget bl.a. på retsdokumenter, af gåden omkring det engelske skib “Mary Celeste”, der i 1872 blev fundet ved Gibraltar, tilsyneladende uskadt, men uden et levende væsen ombord”.
Men vi ved jo godt allesammen, at de retsdokumenter ikke har aliens med og derfor nok ikke er helt sande 🙂
Retsdokumenter, der ikke nævner reptiler er generelt utroværdige, idet de dermed jo netop skjuler tilstedeværelsen af reptilerne i vores verden. Enig!
– Men det er sgu nok den der Maxwell-én. Jeg må ha’ fat i den, Men iøvrigt findes der en anden, der er helt “sjov” og ude i hegnet. Ikke reptiler, men en kobling til Den Flyvende Hollænder ….
Jeg kan godt se, at jeg roder rundt i “rørte vande”, eftersom jeg ikke kan huske hvor faen jeg har de glimt af næsten-husket fra. Så det må lige vente. Men altså: Maxwell. Yessir!
Af uransagelige årsager har en lille bid af Dean Koontz’ Skygger bidt sig fast i mig og er blevet hængende gennem årtierne (ellers ikke noget, der kendetegner ting, Koontz har skrevet) – der, hvor personerne drager den konklusion, at bogen blob-monster sikkert også er ansvarligt for sådanne uforklarlige hændelser som Mary C.
Koontz kommer vist også et sving omkring den forsvundne Roanoke-koloni, hvis jeg husker ret.
Nu ved jeg ikke, hvad der førte samtalen over på Mary Celeste, men det var derimod med ret stor sikkerhed Dracula som ryddede Demeter!
Jeg beklager! Det var mig, der ledte samtalen af led med en association til Mary Celeste.
Koontz “kommer omkring” mange ting. Og jeg græmmes over hvor meget af det lo… – hvor mange af hans udgy… – hrm! hvor meget af hans publicerede materiale, jeg har læst. Jeg var ung og ubefæstet –
Men nu du skriver “Demeter”: – tag så lige i betragtning, at hun er mor til Persefone, der er gift med dødsguden. Så det kan jo ikke være kommet som en overraskelse 🙂