October
Apropos Hennings “excentrikere, der har noget at have excentrismen i” faldt jeg forleden i China Miévilles “October” – det var en kombination af frustration over, at han åbenbart ikke skriver fiktion længere og adgangen til en biblioteksbase. Den slags kan give kløe i bestillingsfingeren, når man lider afsavn.
“October” er Miévilles genfortælling af den russiske revolution og det, der førte op til den. Jeg er ikke nået særligt langt i den, omend Rasputin er blevet dolket/skudt/smidt i floden, og en del af min hjerne forventer, at han skal vende tilbage med Cthulhu på slæb. Men selv om forfatteren ikke leverer helt så voldsomme optrin som i sine romaner, så er der allerede nu ingen tvivl om, at han kan fortælle. Allerede inden bogen går i gang, er der lækre ord om noget så prosaisk som datoforvirring:
1 kommentar
Det dér kalender-halløj har også haft betydning for den korrekte datering af nogle af Shakespeares stykker, ligesom det helst ikke er noget som “kreationister” er så begejstrede for, idet de lissom havde regnet ud, hvornår verden blev skabt. Men det er anden snak 🙂
Jeg husker ikke om det er Mieville, men dette med datoen har ihvertfald fået nogen til at mene, at i og med Den Russiske Revolution 1917, trådte Rusland ud af fortiden, netop fordi Sovjetterne tiltrådte den tidsangivelse/kalender, der gjaldt for “resten af Verden”. Hvilket kunne foranledige til nogle tanker om Sovjetunionens, SNGs og det nuværende Ruslands bemærkelsesværdige “out of sync and joint” ifht egen selvforståelse. Men det er anden snak (igen).
Der er dog et interessant træk ved revolutioner, som sjældent bliver berørt, al den stund at det gælder om at have “retten” og “moralen” på egen side. Og det er, at revolutioner koster kassen. Så i det øjeblik man vil gennemføre en revolution, har man et pekuniært problem.
Hvordan det er blevet løst, gennem tiderne, er “en studie” værdig – og f.eks. kan man spørge sig selv, hvorfor “revolutionære” guillotinerede “revolutionære” i årene efter Stormen på Bastillen.
Som sagt: – jeg holder meget Mieville; utroligt meget! Og jeg finder hans fagbøger uhyre oplysende. Men lige med hensyn til “October”, var der ikke noget i den, man ikke allerede kunne læse i John Reeds “Ti dage der rystede Verden”.