Om forsider

Om forsider

Jeg er på en rutsjebanetur af følelser, der har gået lige fra boghandleren til min egen lænestol. En schrödinger-kat af had og kærlighed. En Newtons vugge af værdsættelse og modvilje.

Hvorfor? Fordi et besøg i den lokale boghandel førte til en blik på forsiden af A Mock Books genudgivelse af Clarkes “Rendezvous med Rama”.

A Mock Book udgiver de fedeste, særeste og sjoveste ting, ingen tvivl om det – og de har fat i bagkataloget, så ældre sf-titler får nyt liv på dansk. Se blot her:

Så deri allerede kærligheden med dens allermest kapitalistiske udtryksform: de giver mig lyst til at bruge penge. (Kig bare lidt i deres katalog på hjemmesiden, det er om intet andet helt deres eget).

Men – og det er godt, at det er placeret der i starten af sætningen, hvor det helt naturligt får et stort M – min modvilje mod deres forsider brænder med tusinde soles kraft. Der er en retro/indie-vibe, der kører mod min rudimentære æstetisk sans som et rivejern. Klit er et hovedværk, ikke blot i genren, men også i mit personlige forhold til den, og den fortjener en forside, der ligner, at den har kostet en helt masse (der er vi tilbage i det kapitaliske, hvilket åbenbart er den måde, jeg ser verden på lige nu).

Og den følelse fulgte mig hele vejen hjem i lænestolen, hvor jeg sukkede dybt, dumpede ned og kom til at kigge på forsiden af den bog, jeg er ved at læse.

Det er (i al fald indtil videre) en god bog, ingen tvivl om det, men det er også den samme røvsyge, generiske “smæk en planet og et rumskib på”-forside, som alle andre science fiction-romaner har som kontrafej. Den eneste detalje, der røber, at illustrationer har læst bogen – eller snakket med nogen, der har – er, at rumskibet tilsyneladende er i stykker.

Og med det vendte mine tanker tilbage til “Rendezvous med Rama” og en forside, der måske ikke er lige mig – men tydeligt viser, at nogen har læst indholdet og taget stilling til det.

Så måske – bare måske – elsker jeg faktisk A Mock Books forsider. Bare lidt. En lille sols kraft.

2
Gensyn med “Dune” En strejftur gennem Star Trek: The next generation, sæson 1

2 kommentarer

Henning Andersen

Du er inde på noget. Men det er edderbukkemig noget a diskussion – kommer tid, kommer råd.

Men: – for Dune-bøgerne, samt Verden under vand, foreligger der vel en Möbius/Giraud-inspiration, hvilket KAN have sin berettigelse, uden at jeg af den grund går på røven over det grafiske udtryk. Nixenbixen: – der er så mange Schoenherr-illustrationer man istedet ku ha valgt (men så koster det nok klejner). Ved vi noget om “cover-artisten”?

“Solaris”-forsiden fatter jeg ikke. Intetsteds i romanen fremgår det, at der er tale om en “sovjetrussisk kosmonaut”, så hvor de har (CC)CP fra – og iøvrigt var Lem polak ( – nammen, kom nu ind i kampen, Amok!)

Der er vel en slags poetisk point for Rama-forsiden, men stemningsmæssigt (og illustrativt) er den langt fra emnet, handlingen, narrativet (streg venligt det uønskede over). Til gengæld minder den lidt om forsiderne til af Notabenes science fiction udgivelser, way bak in the seventies.

Jeg tjekkede illustratoren til Clarke, og det var ikke en, jeg kendte. Prøver at huske det, når jeg er i nærheden af dem igen.

Men ah ja, du ramte nogle af de ord, jeg søgte efter med Rama-forsiden – den bog står for mig som indbegrebet af klassisk “kold” scifi, og det er fedt. Den der forside er lidt mere hen ad syretrippet i 2001-filmen 🙂 Og ja, der er stærke 70er-vibes.

Skriv et svar til Henning Andersen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.