Lord of tears (2013)
Efter hans mors død vender James tilbage til det afsides gods i Skotland, hvor han som barn havde et nervesammenbrud — as one does. Her møder han en amerikansk kvinde, og en antik afgud med uglehoved.
Anslaget er glimrende og stemningsmættet, men halvvejs inde beslutter filmen sig for at blive en papudskåret goth-pegebog fortalt af den selvsmagende uglegud. Her ér fine slalomture og overraskelser i historien, men de køres helt i bund af dæmonen Molochs l-a-n-g-e monologer i stentormæle. Visse ting behøver ikke forklares, tak.
De sidste tyve minutter er endnu et unødvendigt langtrukket plotsving.
Så er der langt mere at hente i de ordløse makrooptagelser af regnmættet, sort, skotsk skovbund, hvor småkrybet vrider sig kødfarvet i muld og ådsler. Jeg har allerede linet instruktøren Lawrie Brewsters næste film op, og jeg håber den både er skarpere redigeret og mere dvælende…
5.5/10★
Ingen kommentarer