Faktisk har jeg ikke det fuldstændige overblik over hvorfor og på hvilken måde, jeg egentlig befinder mig på studiet Dansk på SDU.

For adskillige år siden tog et kursus på UCL med titlen “Videnspædagog”, med den følge at det herefter var mig tilladt, at skrive et stort “P” foran pædagog (grin! det er sjovt!) Som SDU-studerende i faget Dansk har jeg udsigt til at kunne kalde sig “cand. mag.”, og som undervisere har vi masser af “Lektorer”. Men jeg er endnu ikke stødt på en “Magister”.

Umiddelbart kunne det således se ud som om jeg kan kalde mig “prospektiv candidate magisterium”! Det lyder som noget fra:

I det semester der nu gradvist går mod sin afslutning (bortset fra 3 skriftlige opgaver og 2 mundtlige eksamener), har vi studerende haft 3 “kurser”: – Dansk Sprog (grammatikkens svar matematik – gys!), “Akademisk Skrivning” ( – hér er vi intellektuelle, makker!) og “Litteratur I Spil”.

Altså IKKE:

Men bemærk paraplyen!!

“Underrubrikkerne” eller “de valgte fokusemner i kurset” har været “Ghettoen”, “Rap-musik og maskuline udtryksformer” og “Køn og Identitet”, med den klare agenda (som det jo hedder, når “vi” nu har besluttet at udfase det gode danske ord: “dagsorden”) at kønsbegrebet er det hotteste man kan beskæftige sig med, hvis man vil være fremme i skoene.

Min udmærkede svoger abonnerer på ovenfor afbilledet sprøjte. Og når han så har samlet sammen igennem et par måneder, så får vi de bedagede eksemplarer. Vi har nemlig en brændeovn, og det er skidegodt at tænde op med et par avisbriketter, rullet af dette stykke pressemateriale. Dog skal det blankt indrømmes, at jeg læser sektionerne “Kultur”, “Bøger” og “Ideer”, inden molevitten overgives til flammerne. I ny og næ endda også sektionen “Samfund” med perspektivet: ” – Know thy enemy”!

Og så viser det sig, at samtlige af de perspektiver og diskussionsoplæg og fokuspunkter, der dette semester har været fokuseret på i “Litteratur I Spil”, har været berørt og behandlet i WA henover månederne Maj, Juni og Juli, d.å.

Og det kan man jo så gøre sig munter over. For selvom det ligger ligefor, at mistænke underviserne for at være kolportere af “Det Hippe” (” – jaaaahe, sådan en sang vil jeg også lave!” … shiii-bum!”), så har substansen af undervisningen været interessant nok. Og et blik på undervisernes “bagkatalog” godtgør til fulde, at de har beskæftiget sig med deres respektive områder, langt inden sommeren 2023. Så deeet …! Kan endda hænde, at processen i virkeligheden er gået den modsatte vej, hvorved fokusområderne har filtreret sig udad (som Lovecrafts monstre fra stjernerne), og endeligt ramt et ekkorum – in hoc casu WeekendAvisen. Hvilket ville passe mit syn på nævnte organ ekstraordinært passende:

Nå! Nu skal det jo heller ikke være sjov, altsammen! For der foreligger (jo) en skriftlig opgave, til hvilken der er det krav, at der skal tages udgangspunkt i én eller flere af pensums problematikker, samt leve op til kravene om akademisk skrivning, samt!!! Forskningsfelt. Av for den –

Med sædvanlig kæphøj attitude fik jeg lov at skrive en opgave om “Veje bort fra Patriarkatet – Kønsidentitet i Science Fiction” (arbejdstitel), og havde egentlig valgt Tage Eskestads “Matriarkatet” og Maren Uthaugs “11%” som primærtekster. Men da jeg nævnte Le Guins “The Left Hand Of Darkness”, mente én underviser, at det var da gefundenes fressen.

Så se lige mig! Hvabbehar? Jeg har fået bragt science fiction i spil, fået lov til at benytte en amerikaner som primærtekst i DANSK, samt relationeret det til såvel emne som samtidslitteratur.

Nu mangler jeg kun a finde ud af, hvad fanden jeg skal gøre med denne pludseligt opståede frihed.