Vi begynder hvor det ender

Vi begynder hvor det ender

Til tider føles det, som om vi lever i undergangenes tid – i nyhederne, der flyder over med krig og klimakrise, men så afgjort også i det historier, vi fortæller, hvad enten det er i bøgerne, film eller andre medier. Nogle af dem er store science fiction-brag, hvor vi kan svælge i destruktionen, mens andre er langt mere personlige.

Megan Hunters “Vi begynder hvor det ender” er i den sidstnævnte ende af spektret. Helt ude i yderkanten. Den foregår i noget, der føles som i morgen, og fokus er helt inde, helt tæt på.

Fortælleren har bogstaveligt talt lige født sit barn, da klimakatastrofen rammer. Vandet skyller ind over store dele af England, og de bliver evakueret, bragt bort fra alt, hvad der var trygt og godt. Men de har dog stadig hinanden, far og mor og baby.

Ingen mennesker har navne her, kun forbogstaver, som en påmindelse om, at man ikke skal elske for meget, ikke læne sig for meget op ad andre mennesker, for de kan forsvinde så let som ingenting. Babyen er Z, faderen er R – moderen, der fortæller, får vi intet navn på. Men vi følger hendes tanker og følelser, og de tanker og følelser følger Z.

“Vi begynder hvor det ender” er sin helt egen lille fortælling. Den bagvedliggende klimakatastrofe får nok én til at forvente store optrin og dramatiske falbelader, men her er de i de små ting – Z, der griner første gang, ruller første gang, vokser, bliver til. De helt almindelige små ting, der kommer til at stå så uendeligt skarpere i perspektiv mod baggrunden. Jeg forestiller mig, at det er følelsen af at være nybagt mor blæst op på det store lærred – det føles som at være i en storm, men samtidig er der denne lille, vidunderlige ting mellem ens hænder.

Megan Hunter har tidligere skrevet poesi med dette som sin første roman – og det eneste, der er oversat til dansk. Og man fornemmer digtet i “Vi begynder, hvor det ender”, som er fortalt i korte afsnit, der gerne griber de uventede omveje ind og ud af fortællingen. Omfangsmæssigt er det en lille roman – men også én, der indbyder til, at man sætter farten ned, mens man læser.

3
Bond, James Bond Episode 253 – Viborg Porter og Mesterværker

3 kommentarer

Charlie Bury siger:

@janus I also enjoyed the poetical nature of this book. The film was good, too. Great to see that it has been translated into Danish.

@CharlieBury @janus I think the way it was written was such a large part of the book that I have trouble imagining the film. But I guess that's just another reason to see it 🙂

Charlie Bury siger:

@JanusAndersen @CharlieBury @janus very true. The film is quite different. I’d love to hear your thoughts if you do watch it.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.