Bond, James Bond

Bond, James Bond

Jeg kan ikke huske hvilken Bond film var den første jeg så. Men jeg er ret sikker på at det var en Roger Moore. Jeg har det i hvert fald sådan, at inderst inde, så er The Spy who loved me (som er den der med Undervandsbasen og forsøget på at få startet en atomkrig mellem øst og vest) den mest “rigtige” Bond film. Jeg ved godt at de senere er langt bedre film, både historie, plot, skuespil og filmisk håndværk… men det der med den hemmelige base – fyldt med håndlangere i ensfarvede kedeldragter – det går altså ind og trykker på nogle knapper inde i mig.

Den første Connery film jeg så, var You only live twice. Det ved jeg fordi, Young Simon Aakjær engang besøgte nogle kammerater der så den. “Det er da ikke James Bond”, sagde den unge lømmel. “Jo jo, det er den rigtige, den første James Bond” og så var Young Simon Aakjærs mind blown.

Den er også sweet. Der er både ninjaer, vulkan baser, skurke i ens kedeldragter og i øvrigt det mest uheldige forsøg på at få Sean Connery til at se asiatisk ud. I 60’erne var den gennemsnitlige japaners højde 165 og Connery er 188. Så det var en god ide M lige fik der.

Bond filmene spænder over mange år. Og film er et produkt af sin tid. Derfor er det også forståeligt og selvfølgeligt, at mange af de tidligere virker lidt… off i dag.

Der er hele Bond babe ideen og det med at Bond sjældent tager et nej for gode varer. I Goldfinger voldtager han Pussy Galore – eller i hvert fald kysser på hende, til hun giver efter. Det samme sker i Octopussy. Det kan næppe siges at være på nogen måde i orden.

De kan også have et ret uheldigt blik på “de andre” eller “de fremmede”. Kunne Lovecraft have genopstået fra graven og hjulpet manuskriptforfatterne? Man kunne snildt få den tanke. Der er flere af de tidlige film der er superracistiske. F.eks. Octopussy. Her er Bond i Indien. Det kunne ligeså godt have været optaget engang i 1850’erne. Bonds Indien er et sted hvor Kamal Khan lever som en anden maharaja, komplet med borg, håndlangere i traditionelt indisk påklædning og nederdrægtige snigmordere, der kan betales i guldmønter. Der er heller ingen moderne indiske byer. Alt er sandstensbygninger og marmorpaladser bygget lige ned til Ganges floden. 

Octopussy har også den mest stereotypiske udgave af tyskere, de er tilsyneladende folk der kun går op i pølse og øl. Men venlige mennesker er tyskerne, de tilbyder gerne deres øl og pølser til engelske agenter, der lige skal have et lift.

Men selvom Bondfilmene på ingen måde er fejlfri, så er jeg alligevel en fan. Jeg synes de er ret fede. Man skal bare lige have de kritiske briller på, mens man ser dem. Hvilken er min yndlings? Skyfall… eller The Spy who loved me. Hvis jeg vil have en kvalitetsfilm, spændende, flot og cool – Skyfall, hvis jeg skal bruge en film til en afslappende søndag eftermiddag? Den med superskurken, håndlangerne i de ens kedeldragter og den lækre undervandsbil.

2
Episode 254 – Edelmeister Gluten Free Lager og Ostekugler Vi begynder hvor det ender

2 kommentarer

Som knejt læste jeg en lille bunke Bond-romaner – og stort set det eneste, jeg husker, er, at Bond kommer til Japan og møder japanerne – hvorefter han udmærker sig ved at kunne drikke meget mere sake, end de kan. Allerede dengang kunne jeg godt mærke, at det var en sær afart af white saviour 🙂
Jeg er fristet til at kaste mig over de gamle Bond-film. Jeg genså det nye run for et par år siden, og det slog mig, hvordan de startede meget “realistiske” og så langsomt begyndte at indføre mere og mere af det lettere fjollede isenkram. Men sådan går et vel med ethvert reboot af en franchise. Selv Snyders Superman ville på et eller andet tidspunkt være end med Beppo the super monkey, hvis han havde fået lov at fortsætte.

Jeg læste også en del af dem som ung. The spy who loved me er 9000% anderledes. Der følger man en ung kvinde, hendes liv i London, fejlslagende romaniske encounters i biografens mørke (suk), før hun ender som caretaker af et motel. Der dukker så et par mafiosier op, for at brænde det ned og score forsikringspengene. Heldigvis kommer der også en cool, sofistikeret, charmerende engelsk agent op og klarer paragrafferne. Ikke så meget med ubåde og forsøg på masseudrydelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.