Modstand og håb

Modstand og håb

Niels Dalgaard er en tålmodig mand – ikke blot i hans vedvarende forsøg på at samle alt den science fiction, der er udkommet i sære afkroge af den danske udgivelsesverden, men mere specifikt i dette tilfælde i hans projekt: at gennemlæse de cirka 250 romaner, der er udkommet på dansk, som kan anbringes i kategorien “ungdomsdystopier”.

Det er blevet til bogen “Modstand og håb: dystopier og katastrofer i ungdomslitteraturen”.

Jeg kan huske, at jeg tilbage i 2011 skrev om den stigende mængde af ungdomsdystopier på dansk og allerede der følte mig udmattet. Det var et par år efter det første bind af “Hunger Games” var udkommet på dansk, og den titel har fortsat med at være den store hvide hval i genren – og den får følgelig også lov at fylde en del her. Den lagde grunden til en skabelon og en succes, som et hav af andre bøger har jagtet lige siden, med større eller mindre succes. De voksne er onde og lyver, kærligheden er svær, og det er verdens fremtid, der er på spil.

Ikke blot er Dalgaard tålmodig – han tillader sig også at gå ind på romanernes præmisser. Det er let at kritisere en genre, der så tydeligt ikke er rettet mod én selv (fordi man er for gammel, og teenagebekymringer ser lidt fjollede ud på afstand), men den slags ser man ikke her. Romanerne får ros for det, der fungerer, og kritik for det, der ikke gør – men det er ikke de tiltænkte læsere, der er problemet. Det er tydeligt, at der er en kritisk værktøjskasse, og det er den, der bliver brugt, ikke blot følelser og fornemmelser, og alene af den årsag udfylder “Modstand og håb” lidt af et hul, for det er ikke meget andet kvalificeret tekst om genren, man kan finde på dansk.

Heldigvis lader Dalgaard sig ikke gribe af den strøm, som Suzanne Collins startede – de 250 titler rækker også tilbage i tiden, for dystopien er selvsagt ikke en ny opfindelse og slet ikke Collins’. Personligt er det altid en fornøjelse at følge hans sanketure ud i den danske nationalbibliografi og de overraskende ting, han finder – og det er også tilfældet her. Selv med en vis kendskab til, hvad der findes på dansk, bliver jeg overrasket over, hvad der ellers er af bøger derude.

Men bedst er Dalgaard dog, i denne sammenhæng, når han trækker trådene og sætter ord på nogle af de ting, man måske godt ved – men aldrig helt har været bevidst om. Især det indledende kapitel om genrens kendetegn og bogens fremlæggelse af mange af de tematiske røde tråde i de omtalte bøger er godt stof at have i baghovedet, hvis man interesseret sig bare en smule for emnet.

“Modstand og håb” er en seriøs og grundig gennemgang af et emne, der er alt for underbelyst. Den hører til på hylden.

Modstand og håb
4
Neon Genesis Evangelion 5 gange antikapitalistisk superlitteratur

4 kommentarer

Janus says:

Niels Dalgaard is a patient man – not only in his persistent attempt to collect all the science fiction that has been published in odd corners of the Danish publishing world, but more specifically in this case in his project: to read through the approximately 250 novels that has been published in Danish, which can be placed in the category “youth dystopias”.

It has become the book “Resistance and hope: dystopias and disasters in youth literature”.

I remember that back in 2011 I wrote about the increasing amount of youth dystopias in Danish and even then I felt exhausted. It was a few years after the first volume of “Hunger Games” had been published in Danish, and that title has continued to be the great white whale in the genre – and it is consequently also allowed to take up some space here. It laid the groundwork for a template and a success that a sea of ​​other books have chased ever since, with more or less success. The adults are evil and lie, love is difficult, and the future of the world is at stake.

Not only is Dalgaard patient – ​​he also allows himself to go into the premises of the novels. It’s easy to criticize a genre that is so clearly not aimed at you (because you’re too old and teenage concerns look a bit silly from a distance), but you don’t see that kind of thing here. The novels are praised for what works and criticized for what doesn’t – but the intended readers are not the problem. It is clear that there is a critical toolbox, and it is the one that is used, not just feelings and sensations, and for that reason alone, “Resistance and Hope” fills a bit of a gap, because it is not much else qualified text about the genre that can be found in Danish.

Fortunately, Dalgaard does not allow himself to be caught up in the current that Suzanne Collins started – the 250 titles also go back in time, because the dystopia is of course not a new invention and certainly not Collins’s. Personally, it is always a pleasure to follow his forays into the Danish national bibliography and the surprising things he finds – and that is also the case here. Even with some knowledge of what is available in Danish, I am surprised by what other books are out there.

But Dalgaard is at his best, in this context, when he pulls the strings and puts into words some of the things that you may well know – but have never been fully aware of. In particular, the introductory chapter on the characteristics of the genre and the book’s presentation of many of the thematic common threads in the books referred to are good material to have in the back of your mind if you are just a little interested in the subject.

“Resistance and Hope” is a serious and thorough review of a subject that is far too underexposed. It belongs on the shelf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.