Kæmpemonstre The Movie

Kæmpemonstre The Movie

Dette er en fjollet film, det er ingen måde en god film, vi er absolut ovre i popcorn film-land. Men sært nok var jeg ret godt underholdt. Måske det der gjorde det for mig var, at filmen på ingen måde tog sig selv seriøs. Og så er den fjollet og noller. Men det gør af en eller anden grund ikke så meget.

Okay, handlings referat: Kong bor i Den Hule Jord, Godzilla ovenpå overfladen. Så pludselig dukker mystiske signaler op i Monarchs overvågningssystem. Ovenikøbet får Monarchchefens adoptivdatter, fra den Mothra/Kong tilbedende menneskestamme, dem også projekteret lige ind i hjernen.
Pludselig dukker Kong op fra den hule jord, der skal laves tandoperation på ham, han kravler tilbage og så går det op for Monarch at signalet er et nødsignal! Så er de nødt til at finde ud af hvad der foregår i den hule jord. Imens drøner Godzilla rundt og hapser energi fra både atomkræftværker og andre kaijus. Han har også modtaget signalerne. Og så er der lagt op til mega monsterbattle!

Lang historie kort, det viser sig at være en ond kæmpeabe, der vil væk fra den hule jord og indtage overfladen. Han har en vinter kaiju som slave, som han engang brugte til at lave den sidste istid. Så han er noget af en skiderik.

Den her film har alt: kaijus, den indre jord, kæmpemonstre der smadrer hinanden, huljords menneskestammer, dumme monarch ansatte der dør pga. dumhed, et noller plot og flade stock karakterer. Det eneste den mangler er minidamer der synger af Mothra.
Det lyder som verdens dårligste film, men jeg hyggede mig ganske godt på trods af forventningen om det modsatte.

2
Episode 267 – Brøl Upcycle og Kulturens Markedsgørelse Vampyrer på kryds og tværs

2 kommentarer

Avatar photo

Jeg faldt lige over mine egne Mastodon-noter efter at have set samme film. Da det ikke blev til et eget indlæg, planter jeg dem bare i kølvandet af Simons:

Her er hvad jeg kan huske af “Godzilla x Kong: The new empire” efter vi så den i aftes:

  • Kong får tandpine og Dan Stevens spiller Ace Ventura.
  • Godzilla bygger rede i Colosseum, men tager så på pokemonjagt.
  • Det viser sig at den hule jord har flere lag af hulhed(?) hvor Kong adopterer en irriterende kæmpeabeunge.
  • Kong Louie fra Disneys Junglebogen er skurken som kontrollerer en Skylanders-kaiju. Det var åbenbart dén som stod bag seneste istid 🤯

…og det hele ser mere plasticagtigt ud end Lego-filmen. Det her er alvorligt talt den ringeste investering af to timer jeg længe har gjort (og jeg har set nogle stinkere)…

Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde fik postet mit take på The New Empire som en socialrealistisk britisk film – at den grundlæggende handler om to gamle hooligans, der er blevet gamle, men sidder fast i fortiden. En gammel plageånd vender tilbage til byen, og den ene af dem beslutter sig for at genfinde sin gamle kærlighed. Der var mere – også mere end den film fortjente 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.