”Grif” er en undselig bog – 145 sider med en forside, der er diskret grænsende til det selvudslettende. Bagsiden informerer om, at forfatteren er født 1953 og zoolog. Hidtil har han kun udgivet faglitteratur, men her forsøger han sig udi fiktionen med en science fiction-novellesamling.

Schiøtte starter i forordet med at bekende sin forkærlighed for de klassiske forfattere inden for genren, som Clarke og Niven; og det viser sig da også tydeligt i de tre noveller, der udgør ”Grif”. Dertil bekender han (til sin egen overraskelse) en del inspiration fra religion – hvilket i mit tilfælde er noget, der får alarmklokker til at ringe; de to elementer inden for samme ramme har jeg ikke gode erfaringer med. Forfatteren slipper dog rimeligt fra det, hovedsageligt fordi han ikke tager det alt for alvorligt.

Titelnovellen beskriver Jesu genkomst til Jorden – med den twist, at han denne gang forsøger sig på videnskabens præmisser at overbevist folk om verdens herlighed. Det er en ganske underholdende lille historie fortalt på klassisk sf-vis: lidt fra oven og uden at komme under huden på folk; lidt for slentrende, men med en tilpas skæv slutning til, at man må trække på smilebåndet.

Mest plads bruges der på ”Det tabte land”, der beskriver menneskenes tilbagevenden til jorden, mange år efter en nanoteknologisk katastrofe lagde den øde. De må sande, at de ikke er alene på planeten, at gamle trusler ikke er helt forsvundet, og at mange ting må tages op til genovervejelse. Det er helt klart bogens bedste indslag – gedigen science fiction, hvor man tydeligt ser gælden til Clarke (hvilket dog også vedgås, da der bl.a. bruges en rumelevator, her kendt som et Clarketårn). Det er denne novelle, der gør, at man bør få fat i ”Grif” – og så foregår den endda i Danmark, uden det virker alt for akavet.

Der afsluttes med den korte ”Uintelligent design” – igen en humoristisk historie, denne gang fortalt som en forelæsning engang i fremtiden, som naturligvis fremstiller vores tid i et nyt lys. Hurtigt læst og hurtigt glemt, for at være ærlig.

”Grif” er ikke nogen banebrydende samling, men især ”Det tabte land” gør, at den helt klart er værd at gribe fat i for sf-læserne – især dem, som er opvokset med de klassiske forfattere. Der vil den nok være et godt bekendtskab.