HIMMELPIRATER OG BOND’ESKE OPRTIN. Trods travle tider på mit studie, har jeg alligevel formået at få læst andet end faglitteratur. Denne gang er det så gået ud over det syvende bind i serien om Indiana Jones. Endelig slap vi af med Rob MacGregor der skrev de seks første bind i serien, men har forfatterskiftet gjort situationen værre eller bedre?

Året er 1930. Underlige flyvende “discs” hærger rundt om på jorden. Helten med hatten befinder sig pludseligt midt i et internationalt terrorist/agent-drama, sammen med en hel flok af gæve eventyrere, der alle sammen har deres specielle evner udi krig, flyvning eller efterretning. Forvirret? Bare rolig, det er alle bogens karakterer også på de første 150-200 sider.

Det hele starter med et togrøveri. Nogen vil have fat i en last med værdifulde diamanter, OG en meget sjælden artefakt! Det viser sig hurtigt at der er noget lusk ved artefakten, og Indy ved mere om det end han lige ved ud med. Hurtigt bliver vi klar over at artefakten bare er en del af en større plan. En plan der skal sikre tilfangetagelsen af “hvem-end-der-flyver-i-de-der-flyvende-tallerkner”.

Det hele er meget mystisk, meget fordækt og så rigligt James Bond. Alt hvad der bare svagt minder om Indiana Jones er faktisk fjernet fra denne bog. Det er kun hatte-helten’s umiskendelige kommentarer, der forsikre os om at der ER tale om Indiana Jones. Det hele handler om flyvning og om planer om planer, der kan snyde andre planer. Det er tørt og kedeligt, og der sker ikke ret meget. Humoren, der ellers efterhånden havde fået fodfæste i serien, er nu helt og aldeles væk – øv!

Bogen lider meget under at der er beskrivelser og forklaringer på de forkerte steder. Der er en masse detaljer om fly og deres egenskaber, men det er ikke rigtigt interessant, og det er heller ikke noget man kan sætte sig ind i. Med mindre selvfølgelig man er meget interesseret i flyvning.

Alt i alt er det en tam og ikke-Indy’sk oplevelse. Jeg må sige at jeg nok døde lidt indeni da jeg lukkede bogen og kunne konstatere at jeg var færdig. Man sidder tilbage med en fornæmmelse af “er jeg allerede færdig…. makværk”. Det piner mig at skulle sige det, men denne bog er altså ikke anbefalelsesværdig!

I ØVRIGT

Denne anmeldelse har tidligere været publiceret på Emiliussens Reviderede Hyggekrog