Troll (2022)
Under konstruktionen af en fjeldtunnel vækker et norsk sprængningshold en enorm dovretrold, og med tydelige lån fra Jurassic Park og de sidste ti års Godzillafilm forsøger Netflix en monsterfilm i nordisk aftapning.
De glemmer, at monstre er katastrofale metaforer for virkelige problemer: Godzilla startede som en manifestation af Japans demilitarisering post-Hiroshima og Nagasaki, men blev i senere film skildret som en naturens beskytter.
Selv King Kong kan, med et stort læs velvilje, ses som den fatale konsekvens af kolonialistisk udnyttelse.
Trolljegeren (2010) balancerede det eventyrlige med en satire over bureaukratisk banalitet, hvorimod Troll desværre fra anslaget er lige så trælst bogstavelig og formularisk som et regneark.
Det nærmeste Troll kommer en dybere mening eller symbolik er derimod den stokkonservative tolkning, at det sekulære Norge ikke kan holde landets hedenske urkræfter tilbage 🙄 Vi taler Reptilicus-niveau af cluelessness her.
4/10★
Tidligere udgivet på Mastodon
4 kommentarer
Nå – jeg troede sgu’ lige, at det netop var “Trolljegeren”, der var blevet til en serie, hvilket jeg ikke rigtigt kunne se for mig. Men altså (heldigvis?) IKKE –
Egentligt er det besynderligt, at rigtig mange “entiteter” fra det mytologiske overdrev aldrig rigtigt er “kommet i spil”. Der “gemmer sig” (jo) fantastiske historier i mytekomplekset om Helhesten, Glosoen, Knarkevognen, Asgårdsridtet, Kong Volmer (okay, Mike Mignola har været der! men det er jo ikke film!), Klabautermænd – fortsæt selv….
Dog! Ognu med hensyn til trolde (og afsløring), den dér film “Grænse” https://superkultur.dk/2021/06/25/graense/ den har sgu’ noget på sig, der godt kan trumfe det andet i en gang canasta.
Ihvertfald har du overbevist mig om, at jeg ikke har noget ekstremt behov for Netflix – skuffelserne står i kø, og der er langt imellem pebernødderne.
Næ, “Trolljegeren”/”Troll hunter” er stadig sin egen, heldigvis. Men man fornemmer at det er meget de samme idéer, som går igen her — f eks er der massakrer i fortiden, begået på trolde af mennesker, som spøger i begge film. “Troll” kan altså meget vel være startet som et opfølger til “Trolljegeren”, men undervejs blevet sin egen, formelt i al fald.
Og du har ret i, at den nordiske folketro burde have kastet flere film af sig. Der er jo den norske “Thale” (2016) om en huldre, men også “Klabautermanden” (1969) over Aksel Sandemoses roman.
Og helt tilbage i filmens barndom har vi “Körkarlen” (1921), som ganske vist er filtreret gennem Selma Lagerlöf, men den smager da lidt af Knarkvogn…
Af en eller anden grund har en totalt løsrevet Evald Tang Kristensen-historie bidt sig fast i mig, hvor der sådan lidt tilfældigt nævnes “De blå mænd (eller drenge)”. Dem vil jeg se mere til!
(Kunne man forestille sig et Evald Tang Cinematic Universe?)
“TANG STUDIOS” – ja, hvorfor ikke! Og så med en åbningssekvens med ellefolk, trolde, kæmper og spøgelser i trikot med underbukser udenpå tøjet, samt en underlægningsmusik a la “Kjöbenhavns Jernbane Dampgalop” med et enkelt dyt champagne i galoppen 🙂
Jo! Det kan der godt være perspektiver i.
For min død er det eneste jeg kan komme i tanke om mht. “Blå mænd/drenge”, enten en – iøvrigt glimrende – film med Thure Lindhardt eller:
https://www.youtube.com/watch?v=DFiHtnCDY3Q
– hvilket måske ville være den mere korrekte underlægningsmusik til introen med “TANG STUDIOS”-logoet.
Oh! Havde jeg dog blot en kvart milliard danske, inflationsramte, skattepligtige og momsbelagte kroner at gøre godt med, da ville jeg ufortrødent skride til værket.