SUPERHELTE-EKSTREMER. Iron Man er ikke en superhelt, vi har set meget til på dansk. Jeg kender ham kun fra de pletvise optrædender i danske superheltetegneserier i min ungdom, så jeg skal ikke kunne udtale mig om de dybere aspekter af, hvordan figuren behandles i Ellis og Granovs Extremis-historie. Men jeg kan da sige, at det er en historie, der er let at gå til, selv om man måske kun kender metalhelten fra sommerens blockbuster-film. Der er noget af det samme energi at finde her, koblet med noget mere dyster undertone.

”Extremis” er endnu en af disse ”en ny begyndelse”-historier, som sådanne seriefigurer med jævne mellemrum udsættes for. Men historien håndteres professionelt og roligt og virker egentlig som en videreførelse af figuren i stedet for den typiske ”lad os bryde alt det kendte ned og begynde forfra”. Det er beundringsværdigt – og så er det en bedre historie af den grund.

Tony Stark, massemillionær, geni og i hemmelighed Iron Man, er i en identitetskrise – hans fortid som våbenhandler hjemsøger ham, og han er i tvivl om Iron Mans rolle. Det var meningen, at han skulle testkøre fremtiden, men i stedet brydes han med monstre. Tingene sættes på spidsen, da han møder sin diametrale modsætning – en person, der kun ønsker at bruge sine kræfter til hævn.

En af Starks gamle bekendte arbejder på et supersoldats-projekt, Extremis, som bliver stjålet, og snart drager en ny superskurk hærgende gennem landet. Iron Man sættes ind for at stoppe ham, men den genetisk modificerede modstander er både hurtigere og stærkere. Starks identitetskrise bliver meget snart livstruende.

Warren Ellis forstår at fortælle, og Granovs illustrationer understøtter perfekt – der er få billeder på siden, som alligevel formår både at videreformidle store actionscener og mere tænksomme øjeblikke side om side. Tilsammen giver det en historie, der efter endt læsning virker stor, men ikke forjaget. Indrømmet, det er ikke en tegneserie, der kommer ud over superhelteformatet, men til gengæld udfylder den så selv samme ramme til yderste tilfredshed og rummer også lidt kant – og nogle brillante detaljer, som f.eks. vor skurks møde med en rebelsk teenager. Der smides klicheer for vinden, og den amerikanske drøm får et lille spark.

Det er en historie, som man (og her kigger jeg på G. Floy Studio) sagtens kunne udgive på dansk.