Bill Willingham: Fables – Legends in Exile

FablesEVENTYR OG MORDSAGER. Hvad nu hvis eventyr var virkelige? Hvad nu hvis alle figurerne fra eventyrene var flygtet til menneskenes verden? Hvad nu hvis de levede almindelige liv med almindelige problemer i vores almindelige verden? Fables – Legends in Exile giver svaret!

 Bigby Wolf er den afdankede kriminalbetjent, som får til opgave at opklarer mordet på Snehvides søster Rose Red. Bigby mistænker alle! I sin søgen på svar får Bigby trådt flere fremtrædende personer over deres forfinede tær. Men hvem har myrdet den unge skønhed, og hvorfor er der ikke blod på stereoanlægget?

Fables – Legends in Exile er fyldt med gode ideer. Det er ganske interessant (og til tider ret morsomt) at følge eventyrnes væsner i den “mondæne” verden. Historien er desværre ret ordinær og mangler en kant.

Tegnestilen er pudsigt gammeldags. Tegningerne ligner mest af alt noget man kunne finde i Batman-tegneserier fra midt i 1960’erne. Det er lidt underligt, men det fungerer sådan set meget godt. Imidlertid er farvelægningen lidt kedelig. Der er masser af brun og lilla, og en masse ensfarvede flader.

Alt i alt er Fables – Legends in Exile en god ide, med en middelgod til dårlig udførelse.

0
Dennis Jürgensen: Dødens mange facetter Brian P. Ørnbøl: Himmelhotellerne

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.