Kaspar Colling Nielsen: Mount København

Kaspar Colling Nielsen: Mount København

Lad mig først sige, at min personlige smag i noveller tenderer mod de plotprægede, gerne med en skarp pointe. Alt for ofte render jeg i (især danske) noveller, som bliver mere dvælende og glemmer at fortælle en historie – gerne med en underspillet indsigt som fortællingens pointe. Det kan være godt skrevet, men som læser er det ikke noget, der griber mig. Novellerne i Kaspar Colling Nielsens debutudgivelse “Mount København” er for de fleste vedkommende ikke tungt placeret i plot-afdelingen, men på den anden side falder de heller ikke i den modsatte grøft – det lykkes ham på forunderlig vis at holde en helt speciel balance mellem konkret og flagrende, en skiftevis alvorlig og legende fortællestemme, der løber gennem samlingens historier. Det gør “Mount København” til et helt specielt bekendtskab og en spændende introduktion til et forfatterskab med masser af potentiale.

“Mount København” rummer 17 noveller, der alle er i kredsløb omkring den samme grundide: at man på Avedøre Holme opfører et 3500 meter højt bjerg.

Kredsløb er det rette ord, for bjerget er et legeme af en sådan vægt, at det synes at vride tid og rum omkring sig. Mennesker og genstande bliver trukket ind i dets skygge, hvor deres baner nogle gange krydses. Tiden er mindst et par hundrede år, og de sytten fortællinger er vidt forskellige. Tilfælles har de, at Colling Nielsen bevæger sig ud på kanten af klipperne, og balancen bliver holdt med en form for konkret uvirkelighed – for vi bevæger os ofte i det absurde, men samtidig lykkes det at grunde stemningen i det danske hele vejen igennem. Det er forbløffende vellykket og gør samlingen som helhed til en helt særegen oplevelse.

Indrømmet, ikke alle historier fangede mig lige meget.

Bedst er Colling Nielsen, når han tager et koncept – såsom en mand, der ønsker at blive en fugl eller en mand, der er magnetisk – og afvikler det inden for et tæt lille univers. I disse skarpt fokuserede stykker fanger han læseren ind med ideen og fastholder en med den rolige fortællestemme, selv om der måske ikke er den skarpe pointe. Værre går det, synes jeg, når han forsøger at folde de historier mere ud – som f.eks. når fuglemanden skaber store omvæltninger i det indiske kastesystem. Der puster han ideen lidt for stort op, så man kan se sprækkerne i den. Værst går det med den afsluttende novelle, hvor både plot og dybere sammenhæng presses ned over den magnetiske mand – den rummer smukke billeder, men jeg måtte se min indlevelse strukket ud over bristepunktet.

“Mount København” læses bedst som en helhed – et summende hele, hvor der sker en masse lige under overfladen – men der er alligevel nogle frydefulde perler, som skinner allermest. Såsom “Rumvæsener i Valby”, der er et mesterstykke udi underspillet humor; eller “Den grå dame”, en kærlighedshistorie over flere århundreder. Sidstnævnte kan jeg ikke lade være med at forestille mig i hænderne på en science fiction forfatter, hvor den uden tvivl ville sprudle og svulme op; men Colling Nielsen håndterer den helt perfekt og skærer den helt ned til det nødvendige og holder den lige der på knivsbladet mellem det konkrete og det uhåndgribelige.

Er man interesseret i at se fantastisk litteratur angrebet fra en helt ny og overraskende vinkel, er “Mount København” ikke til at komme uden om. Der er en af den slags bøger, der bliver ved med at murre efter endt læsning og inviterer til snarlig gensyn for at fange flere af de detaljer, der skjuler sig i den.

3
Søren Mosegaard: Uhyret fra Betlehem Dennis Jürgensen: Benny og Brian med ketchup og sennep

3 kommentarer

sikke en spand lo.. fik den i julegave, har da aldrig været så skuffet. virkelig ugennemført, fantasi på 4 klasse-plan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.