RET. IDERIGT. PLOT. Der er efterhånden anmeldt en del Batman “stand-alone” eller “event” albums her på siden, og her følger endnu en. Ifølge albummets bagside skal “Batman R.I.P.” være en historie der ændrer Batman og Jokeren for altid. Spørgsmålet er bare, om det er til det værre eller det bedre?

Batman er jaget vildt. Denne gang er det forbrydergruppen “The Black Glove”, der er ude efter vores kappeklædte selvtægter. Selvom Batman er verdens største detektiv, så er det ikke helt så nemt i denne omgang. Forbrydergruppens plan er snedigere end som så. De vil, ved hjælp af udspekulerede psykologiske spil, drive Batman til vanvid og derved gøre ham til en lallende tåbe. Hvad de imidlertid ikke havde regnet med, er at Batman har venner, at Batman forbereder sig på det meste og at Jokeren er utæmmelig. Robin og Nightwing har også deres at kæmpe med, men de kommer alligevel nattens ridder til hjælp da det ser sortest ud. Til slut stiller tegneserien spørgsmålet: “Hvem opfandt egentligt Batman?” – og ja, hvem var det?

Batman R.I.P. er en af de mest forvirrende Batmantegneserier jeg nogensinde har læst. Flere gange måtte jeg bladre baglæns for at få den rette sammenhæng på plads (eller for at sikrer mig, at jeg ikke havde sprunget en side over). Det hjælper absolut ikke at albummet ikke har nogen form for introduktion eller forord – det plejer der at være, når der er tale om et opsamlingsalbum af denne type (Batman R.I.P. blev i første omgang udgivet i et almindeligt serieformat i det amerikanske blad “Batman”). Handlingen er til tider så springende, at man har svært ved at gennemskue om en taleboble fortsætter på den næste side, eller om det er en anden person der taler. Flere gange måtte jeg stirre meget intensivt på de medfølgende billeder, for at blive helt klar over hvad der foregik. Selvfølgelig skal man altid holde øje med billederne når man læser tegneserier, men det her var for meget. Med andre ord kræver Batman R.I.P en del af læseren. Man skal være velbevandret i Batmanuniverset og have overskud og lyst til at holde styr på historien.

At historien er fragmenteret ændrer dog ikke ved, at det er en rigtig god ide. At se Batman drevet helt derud hvor det sædvanligvis kun er hans fjender der kommer, er en rigtig interessant vinkel. Derudover er bruger af bikarakterene ganske fornuftig, og Jokeren er fremstillet helt perfekt. Det fragmenterede udtryk i tegneserien, er måske også en måde at få læseren til at opleve den sindssyge og splittethed som Batman gennemløber i tegneserien. I så fald er missionen fuldført.

Tegningerne er rigtig gode. Tony S. Daniel har, efter min mening, det helt rigtige tag på en moderne opfattelse af Batman. Batmandragten er tegnet tilpas dramatisk til de begivenheder der udspiller sig, og Batmans sammenbidte udtryk er virkeligt godt understreget. I det hele taget er “Batman R.I.P.” en tour de force i god tegnestil. Der er ikke ret mange fejldispositioner. Skal man finde en fejl, så er det at Tony S. Daniel har valgt at tegne Jokeren med onde øjne. Visse vil mene at Jokeren lige netop ikke har onde øjne, men det er en diskussion der falder udenfor denne anmeldelses ramme.

Og hvad kan man så udlede af alt dette? Jo. Hvis anmeldelsen har været fragmenteret, så er det intet at regne i forhold til tegneserien. Den grundlæggende ide er rigtig god, men udførelsen er alt for rodet. Tegningerne er flotte, og holder langt hen ad vejen. Giver man sig i kast med albummet, gælder det om at holde tungen lige i munden.