Manden med den vildeste pistol – nogensinde
Blame! er en mærkelig og fantastisk tegneserie. Den er skrevet og tegnet af Tsutomu Nihei, som oprindeligt er arkitektstuderende. Det kan man godt mærke i hans sære og forunderlige cyberdungeons. Seriens undertitel er fantastisk. Den har to, “Maybe on Earth, maybe in the future” og “Adventure seeker Killy in the cyberdungeon”.
Den udtryksløse Killy vandrer rundt i Byen, en giganorm konstruktion, på jagt efter Net Terminal genes. Det er den eneste måde de forskellige mennesker og postmenneske stammer, der lever hemmeligt og skjult i byen, har for at få kontrol over den. På et tidspunkt i fortiden skete der et eller andet kataklysmisk, og byen skred ud af kontrol.
Menneskene mistede adgangen til de øverste lag af net sphæren uden net terminal genet, og dem der forsøgte alligevel, slap horder af dræbende Safeguard robotter løs.
Hvor stor Byen er, er lidt usikkert. Men folk på Intarwebbet har regnet frem til, at det nok er en Dyson Sphere med en radius ud til Jupiter.
Vi ved ikke hvem der har sendt Killy i gang med hans ensomme mission. På et tidspunkt i starten af serien kommer der en kvinde med en elevator, for at hente en død dreng, som måske havde de eftertragtede gener. Vi ser hende aldrig igen og hun bliver aldrig omtalt igen.
Silicon Væsnerne er Killys primære fjende. Deres formål er at få fingre i net terminal generne, og dermed adgang til Net Sphærens øverste niveau og kontrol over alting.
Den anden fjende er Safeguard, en indbygget måde som net sphæren beskytter sig selv. I løbet af de mange årtusinder er deres formål degenereret, så nu søger de aktivt for at slå alle mennesker ihjel. Og skønt Net Sp
Fra Anime filmen, som kan findes på Netflix.
Tilbage til Killy, manden med pistolen. Den er ikke stor, men er frygtelig imponerende. En Graviton Beam Emitter. Den er så vild, at når Killy skyder den, så bliver han ofte fyret tilbage af en voldsom rekyl. Og når han skruer op for styrken… well, en enkelt gang blev hans arm flået i stykker af den enorme reyl.
Effekten er også derefter. Som regl dør de ting som Killy skyder på. En enkelt gang blastede han et 80 km hul i byen med sin skyder. Så Killy er klart manden med pistolen. Ulykkeligvis har skurkene også adgang til den slags legetøj.
Tegnestilen er vild og meget lidt japansk. Nogle gange er den så fyldt med action streger, at det gør den svær at læse og jævnt uigennemskueligt at lure hvad der foregår – andre gange er den smuk og stilren. Som oftest når der skal tegnes smukke og lækre, øde cyber dungeons. At Nihei var arkitektstudent fornægter sig ikke. Men en ting er helt sikker, jeg tror ikke han skal have lov til at tegne mit hjem.
Actionstreger to the Max!
6 kommentarer
Åh, actionstreger – en velsignelse og en forbandelse.
Jeg har en mistanke om, at jeg kom til at bladre i noget Blame! inde midt i serien på et tidspunkt og blev eksistentielt forvirret.
Det er en fed serie, men man får ingen hjælp som læser. Killy vandrer rundt og siger ingenting. Senere i historien får han en makker, videnskabskvinden Cibo, som er mere socialt anlagt.
Vi burde lave et indlæg over vilde scifi-våben. Hvad er det nu, pistolen i en af Banks’ Culture-bøger hedder?
Hmm, der er The Lazy Gun fra Against a dark background. Den er jævnt vild. Men ellers kan jeg ikke lige huske nogle specifikke våben fra kulturen.
Åh ja, det var den.
Jeg tror ski jeg tjekker den ud på flixen! Takker S!