Det er ikke så ofte, at vi ser bøger, der er blevet adapteret til tegneserier på dansk (der var måske et emne til et kommende indlæg), men når en af dem nu er en finsk roman med science fiction-elementer, så fortjener den da en læsning.

Jeg læste Risto Isomäkis “Sandet i Sarasvati” for ikke længe siden. Tegneserieudgaven er skrevet af Petri Tolppanen og tegnet af Jussi Kaakinen. Og det er den først og fremmest gjort utroligt loyalt. Vi har alle trådene med fra bogen: udforskningen af det, der måske kunne være det ægte (indiske) Atlantis, overhængende dramatiske skift i indlandsisen og kampen for at forstå og måske imødegå verdens undergang. Men her er bogens 391 tæt beskrevne sider kogt ned på 72 fint illustrerede af slagsen.

Umiddelbart virker det faktisk, som om Tolppanen og Kaakinen har fået alt det vigtigste med, hvilket er en bedrift i sig selv. Det gør måske historien lidt fortættet, men det betyder blot, at man som læser må sørge for at være opmærksom hele vejen. For der er meget, som skal formidles. Heldigvis er Kaakinens streger flotte og lette at aflæse – der er en fornemmelse af klassisk frank/belgisk tegnekunst med lidt ekstra kant, så det ikke bliver for pænt. Det fungerer godt med historien – både maskiner, mennesker og miljøer træder godt frem.

Alt i alt en vellykket tegneserie. En flot omsætning fra et medie til et andet, men kærlighedshistorien virker stadig lidt indklemt.