Alan Moore: From Hell

From Hell

MORD I EN MURSTEN. London. 1888. Fem prostituerede bliver myrdet under horrible omstændigheder. En morder har valgt at udøve sit hverv i Londons “East End” – Whitechapel. Panikken breder sig efterhånden som antallet af mord stiger fra først en, siden to og inden længe fem. Hvem er morderen? Er han læge? Slagter? Jøde? Kunstner? Eller noget helt tredje? Politiefterforskeren Fredrick Abberline sættes på sagen. Men tingene er ikke så lige til. Han skal både kæmpe med en panisk offentlighed og en lidet samarbejdsvillig politistab. Men hvorfor er politichefen ikke samarbejdsvillig Og hvad har det hele med frimurene at gøre?

I den grafiske roman “From Hell” tager Alan Moore os med ud på en fabulerende rejse i verdens mest kendte (og uopklarede) seriemord. Rippermordene har nærmest fået mytologisk status, og Moore er da heller ikke sen til at udnytte netop dette faktum.

Historien er langt fra ensport. Den forgrener sig nærmest i det uendelige. Ny personer dukker op i alle kapitlerne. Enkelte personer dukker kun op på to-tre billeder, for aldrig at blive set igen. Det er meget forvirrende og svært at holde styr på. Især de fire første kapitler er tunge at komme igennem. Men så snart vi er forbi kapitel fire går det bedre.

Det er helt tydeligt at Alan Moore har lavet et gigantisk researcharbejde. Denne samlede udgivelse af “From Hell” er da også udstyret med hele to appendiks. Det ene giver en billede-for-billede redegørelse for hvem der er med i tegneserien og hvorfor, hvor Moore har oplysningerne fra og hvad han mener om validiteten i hans kilder. Det er lige før at dette appendiks er mere spændende end selve historien. Men også kun næsten. Det andet appendiks er en sarkastisk bemærkning til alle ripperologer.

Tegningerne er grimme – punktum. Der er enkelte hist og her som er flotte og detaljerede. Dette er, så vidt jeg har forstået, et ganske bevidst valg. Tegneren Eddie Campbell har fået besked på at gøre det sådan. Effekten er faktisk god. Det giver den sammen kaotiske og beskidte fornemmelse som mordene og 1880’ernes London er omgærdet med.

Jeg kan kun anbefale “From Hell”, der med sine næsten 600 sider kan virke uoverskuelig. Man skal have lidt af sin viljestyrke i brug for at nå igennem de første fire kapitler, men herefter glider det let og man bliver indfanget i historien. Og så er Jack the Ripper-mordene interessante i det hele taget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.