Fagre nye overvågningsmuligheder
Velkommen til fremtiden – du skulle nok været drejet til venstre ved Albuquerque:
For at nå de mål skal Udbetaling Danmarks beføjelser blandt andet udvides. Udbetaling Danmark skal fremover kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte “Datahub” med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet. Formålet er at afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.
Det møder hård kritik fra Jesper Lund, formand for IT-Politisk Forening:
– Det er enormt indgribende at registrere borgeres el-forbrug, som der er lagt op til her. Man måler forbrug hver time og kan lave en meget præcis profil af en persons adfærd. Der er tale om en konstant glidebane. Flere og flere data bliver indsamlet, og der kommer mere og mere kontrol, siger han.
Dyneløfteri: Regeringen vil overvåge lediges elforbrug – overskriften er vel egentlig lidt misvisende, for så vidt jeg kan se, er det alles elforbrug, der skal overvåges. Lige PT er det bare de ledige, der er syndebukkene, så det er dem, der baner vejen til skafottet i overvågningens hellige navn.
Det første, der slog mig, var Dave Eggers’ roman the Circle. Jeg har aldrig skrevet en anmeldelse af den, kan jeg se, men dog omtalt på en liste over bøger for folk, der er vilde med Black Mirror. Den er en utroligt godt ramt nærdystopi – forstået på den måde, at den viser overgangen fra genkendelig verden til “Hvordan fanden havnede vi lige der?” Og temaet er netop privatliv – og hvordan vi da ikke bør have noget, for vi har da ikke noget at skjule, og vi vinder alle på gennemsigtighed. Der, hvor The Circle falder fra hinanden i bagklogskabens klare lys, er, at et af den afgørende punkter er der, hvor politikere overtales til den totalte gennemsigtighed, som der prædikes for. Ved at gå forrest som et godt eksempel, forstås, og lade vælgerne følge sig 24 timer i døgnet.
Gennemsigtighed taler de gerne for, men det er i forstanden “envejs-spejl”. Kunne man forestille sig, hvordan danske politikere ville reagere, hvor man fremsatte forslag om, at deres eget elforbrug skulle overvåges, som der lægges op til? Det er jo set før, at de har fusket med at bo officielt det forkerte sted og score en del skattepenge på den konto. Jeg har svært ved at forestille mig, at det ville ske.
5 kommentarer
Snyd blandt ledige, for så vidt den findes, kunne man meget nemt komme rundt om: – dtop aktivering (som kun virksomhederne tjener på – gratis arbbejdskraft), arbejdsprøvning (ditto) og ressourceforløb (der går ud over mennesker der ER færdige – så forstå det dog!); etablér en arbejdsformidling, frem for at sætte “karriecentrene” til at kontrollere.
Det er ikke mit indtryk at man, som ledig (jo, jeg er) har meget overskud til, eller mulighed for, at snyde nogensomhelst. Men i Danmark har vi jo ikke niggere, vi kan skyde skylden på – men vi har de ledige; de tager vores job (gid det var så vel); de tager vores døtre (er sket), de nasser på vores samfund (ja, sammen med et kogl stor-entreprenører, fidusmagere, plattenslagere, bolighajer, skuffe-selskabsspecialister og Stein Bagger).
Gud fri mig vel!
Det er den der hysteriske (amerikanske?) tilgang: hvis det er én, der snyder, så skal det pinedød ændres, og det kan vi kun gøre ved at ramme alle, der er i samme situation. Og den eneste måde, vi kan ændre på, er ved at straffe – så frem med hammeren. Det må være en kombination af, at politikerne ser handlekraftige ud, samtidig med at det går ud over nogle, som i de fleste tilfælde ikke har mulighed for at svare tilbage.
Ja, gud fri mig vel.
Du har ret i din beskrivelse af den skævvredne ledighedspolitik, Henning. Må jeg bare tilføje “borgerløn nu” til din løsning?
Hvad angår påstanden om at Danmark ikke har “niggere” at skyde skylden på – hvis det er tilfældet har jeg helt misforstået Dansk Folkepartis politik, for som jeg har opfattet dem handler det kun om at skyde skylden for alt på indvandringen? Og jeg nævner DF fordi de er bannerførere for den enøjede tendens, ikke fordi de andre partier er fritagede for medskyldighed.
At ledige og indvandrere beskyldes for samme “asociale adfærd” (nasseri på “os”/staten, tager “vores” piger) viser bare at indvandrerdebatten primært handler om sociale spørgsmål, men det er meget lettere at gøre det til en hudfarvesag. Det sociale problem kunne løses, vupti, med en basal borgerløn, men forbliver uopfyldt eftersom det ikke besvarer det konstruerede indvandrerspørgsmål.
Hov, der løste jeg lige samfundets problemer i en bisætning. Selv tak!
Jeg er fuldstændig enig, Allan! Og det var faktisk ret bevidst, at jeg ikke bragte “indvandrerproblematikken” på banen, idet DF ikke skal bestemme hvad den egentlige dagsorden er. Til hvilket man kan sige: – jammen det gør DF! Også ja, men den er så fladpandet, at den ikke engang tager hul på nogensomhelst problematik. Den stabler bare den ene fiktive problematik ovenpå den anden. Jeg mener: – det ret svært at tale med mennesker, der oprigtigt mener at samtlige flygtninge og indvandrere “bare” skal kastes ned med faldskærm dér, hvor de kommer fra. Bortset fra at det må være en sært krøllet hjerne, der har konstrueret den løsning, så må man sige at financieringen af selve udførelsen nok kommer til at koste en hel del mere end spidsen af en jetjager.
Jeg advokerer aldeles for Borgerløn af en hel række gode grunde, men så længe flertallet bliver ved med at patte på udsagnet om, at Det Hellige Erhvervsliv (altså storkapitalen) er det centrale for enhver fornuftig politik, så bliver der sgu ikke nogen bukser udaf det skind. Konstruktionen hedder iøvrigt Statskapitalisme, og et af afkommene hedder Minimalstat.
Men DF har smittet, hvilket man kan se og høre på en Statsminister, som i 2018 med pokerfjæs bedyrer, at Danmark er bygget på kristne værdier. Hvad?
Offentlig korsfæstning er en god, kristen værdi 🙂