Rygtet

Jeg mistænker, at de på Forfatterskolen har en time med overskriften “linjeskift – og hvorfor de er dårlige for din tekst”. Måske med valgfaget “Korte tekster – og hvorfor de bare er federe end en klassisk fortælling”. I al fald er det en trend, jeg er stødt på flere gange – for nyligst i Olga Ravns “De ansatte” og nu igen i Rasmus Daugbjergs debut, “Rygtet”.

Lige denne gang må jeg så sige, at det gik op i en højere enhed med historien og miljøet og lynhurtigt skabte noget, der træk mig ind i læsningen.

“Rygtet” er historien om en lille landsby – nutidig, fortidig, ingentidig, det bliver ikke slået fast. Den svæver i et litterært rum mellem socialrealisme og fantasy, et sted, der hovedsageligt findes i læserens hjerne. Men der får den til gengæld lov at vokse og gro. Ligesom rygtet, kunne man fristes til at sige.

Historien henvendes til læseren, eller i al fald til “du”. “Ira siger, at du står ude på rugmarken om natten. Hun siger, at du hyler.” Således indledes fortællingen, og ud fra det breder den sig. Du er ny i landsbyen, og folk stoler ikke rigtig på dig. Du har en fortid et andet sted, så meget er klart, men præcis hvad? Rygtet har masser af sige om det. Og det spreder sig som ringe i vandet – andre mennesker dukker op i det små tekststykker, og deres historier bliver fremlagt gennem rygtets prisme. Et omrids af landsbyen træder frem i overdrivelser og misforståelser og småfortællinger og umuligheder.

Der er et hul i skoven, som har det med at vokse, urhullet. Der er en mytisk vinter, som fyldte skoven med døde. Der er en magi i “Rygtet”, som simrer hele tiden. Det er en sjælden knitren, der fylder læsningen, som mørk og lystig ild i noget, man endnu ikke kan se. “Rygtet” er, kort og godt, så pissefed en oplevelse at læse, at det gik op for mig, hvor sjældent jeg oplever det med danske forfattere.

Der træder en historie frem, og den er set så mange gange før, men det er ikke pointen. Daugbjerg lykkes med en tryllekunst, som rent faktisk måske er magi. Det er i al fald ligefor at lade sig overbevise. Måske er det ikke bare ord på papir. Rygtet siger, at det er andet og mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.