“Trollocs”, ja. Det var dét, de hed i Wheel of Time! Du tilgiver forhåbentlig hvis jeg glemmer det igen med det samme.

Uha ja, jeg vil ikke påstå, vi overhovedet har skrabet overfladen af dovne troper i fantasy i dette afsnit. Tak+buk for uddybningen!

Min personlige tommelfingerregel med Guillermo Del Toros film er, at er der på en eller anden måde tandhjul og urværk med, som i Cronos, Pans Labyrint eller Hellboy, så bliver det en fest. Det er en idiosynkrasi, hvis betydning man rigtigt kunne grave sig ned i som seer.

Og du har ret, Moon (af David Bowie, Jr. — Duncan Jones) og District 9 er skønne eksempler på SF, der ikke har kostet alverden, men ikke desto mindre maler et overbevisende billede af en fremtidsverden.

Fordelen ved digitale film ift celluloid er trods alt, at når man sletter en rigtig lortefilm fra harddisken (med et højlydt “Delete!”), så er de faktisk væk. Kunne man bare radere mindet om de værste også, så var det faktisk en fager ny verden.