Vi er tilbage fra sommeren! Mikkel tænker, at Mathias da nu – efter tyve uger – må have lyttet til den spilleliste med Bob Dylan-sange, han fik Mikkel til at lave. Det har han ikke. Til gengæld får de sig en snak om, hvordan det er problematisk for kunst, når der kommer for meget metasnak ind i værkerne – og hælder naturligvis selv en frygtelig masse metasnak ind i podcasten. Det er svært at hygge sig uden hykleri. Der drikkes en Kissmeyer Fruit IPA til forestillingen, og den er overraskende ok.

Skriv til os med ros, ris og rettelser på ologavl@gmail.com eller inde på Instagram (hvor vi også hedder Ologavl)

We believe the clips in this episode where we use excerpts of music and/or other media are used under fair use for commentary. If you are a rights holder and disagree with us, please get in touch. This episode contains a clip from these Youtube-videos: https://www.youtube.com/watch?v=G_g72yHhIiI

Find den gamle Spotify-liste her: https://open.spotify.com/playlist/56slbIN3T8CUjuUbzShR5L?si=3JgimcYhRZCl0ZySRTH3KA

Her er de to sange, som I gerne må forsøge at identificere sammenhængen imellem – måske gør Mikkel det så også: https://open.spotify.com/track/6PEDWWH9k59uqp7W6vWYDF?si=0evk44oIRJ2bB9wffvbhSQ og https://open.spotify.com/track/7lIyBKp2KX7ABDjDfo9EtL?si=hJjESNdlTzyYiz0L-jB_gA