Hans Lucht er antropolog, der har arbejdet med migration og smugling hen over Saharaørkenen. Det har betydet feltstudier i steder som Ghana, Niger, Libyen og Italien – og det er tydeligvis også blevet en del af “Lysene på den anden side”.

Det er en af de bøger, hvor man måske lidt i starten spekulerer på, om vi egentlig er lidt fremme i tiden, eller om han bare har et meget sort syn på sin samtid. Men der er altså skruet lidt op for genvordighederne – klimaet er blevet værre, katastrofer er hverdagskost, det regner hele tiden i Danmark, og jagten på illegale indvandrere er også endnu værre, end vi kender den.

Han følger flere forskellige mennesker – især afrikaneren Peter, som det er lykkedes at komme til Danmark. Han er professor, men bor her illegalt og lever af at gøre rent. Han er gift med en dansk kvinde, og hun er gravid. En smule lykke er der dog plads til.

Samtidig er der politibetjenten Roi, som stammer fra Færøerne og derfor selv er lidt af en outsider i det danske samfund. De to sættes sammen, da Peter bliver arresteret og i meget høj fart bliver sat på et fly mod Niger sammen med en anden politibetjent, Kruse. Men flyet når aldrig frem.

“lysene på den anden side” er en mærkelig bog, for Lucht skriver medrivende om skyggetilværelsen i Danmark – det er et liv, der hænger sammen ved neglene, og man forstår, hvad systemet gør ved folk. Hvor mange overgreb, der begås. Første halvdel af bogen har noget god, kritisk umpf.

Og anden halvdel af bogen er så helt anderledes, for det er en spændingsroman, hvor det gælder om at overleve i ørkenen blandt smuglere og banditter. Følelsen af overhængende fare lurer dog i hele romanen, og den fanger Lucht, hvorimod han ikke er så stærk i de actionsekvenser, der dukker op senere.

En voldsom bog til tider.