Deliver us (2023)

Deliver us (2023)

TMDb

En nonne står overfor en jomfrufødsel af tvillinger — antikrist og ham den anden. En frafalden præst med eget barn på vej bliver sendt til et russisk kloster for at hjælpe søster Yulia.

Fra at begynde som en meget tilforladelig religiøs gyser hvor der hele tiden tripper nogen rundt i mørket, kammer filmen først over i Dan Brown-territorie, og siden i selvhøjtidelig, evangelisk dommedagssymbolik.

Eftersom filmen insisterer så hårdt på sin egen tolkning af kristen symbolik og budskaber, er det værd at spørge ind til, hvad vi som seere skal lægge i linjer som “alle børn kommer fra gud”, det overgribende tema om barnemord, og specifikt præsteskabets forsøg på at abortere de (ikke helt) bibelske tvillinger.

Når historien forblommer sine betydninger så meget i kampen mellem Godt og Ondt, bliver jeg derfor i tvivl om Deliver us i virkeligheden er et ultrakonservativt partsindlæg i abortdebatten.

Kunne have været så meget enklere og bedre.

3/10★

0
Lysene på den anden side Robotter, skyggeskibe og spøgelsesmusik

Ingen kommentarer

Du har 0 nye beskeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.