Var din oktober rød?
Via buzzsprout: https://www.buzzsprout.com/1193513/episodes/13844876
Via buzzsprout: https://www.buzzsprout.com/1193513/episodes/13844876
6 kommentarer
Træls med lyden, men I kom godt uden om det, synes jeg – og det blev en god ‘cast. Det virker dog også som lidt af et sweet spot for Nørdpatruljen – krig (omend kold). krigsmateriel og spænding. En del af mig har lyst til at høre jer snakke om noget John le Carré – oldskool spionage og koldkrig kunne garanteret også give noget god snak.
Ligesom Jakob er det nok 25 år siden, jeg læste Røde Oktober, men jeg har lidt lyst til at genbesøge 90ernes glade technothriller-dage efter det her lyt.
Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg nogensinde har læst le Carré uagtet at jeg finder tonsvis af hans bøger på genbrug. Heller ikke Forsythe f.eks. og det er vel i grunden for dårligt. Jeg tror jeg har fået puttet dem i krimi-kassen som jeg ikke åbner af fri vilje – Adler Olsen, Blædel mv. Sidste gang jeg læste en krimi var…. i folkeskolen… en af de der svenske om et mord i en bus.
Men, måske skal Le Carré have en chance. Døde han ikke for et par år siden?!
“En af de dér svenske om et mord i et bus.” JAKOB! Hvordan er det du om taler arvesølvet? Sjöwall og Wahlöö er jo netop udgangspunktet, kimen til, frøet hvoraf, AL skandinavisk krimi udspringer: – den socialrealistiske tilgang!
At du har læst den i folkeskolen, siger en hel del om det “alderssegment” du tilhører – og jeg tænker hér på, hvad usalige dansklærere kunne finde på. Og iøvrigt vil jeg lige bemærke, at ihvervel jeg holder meget af serien “Roman om en forbrydelse”, så er de ret ulæselige idag. Så jeg driller bare – også fordi heller ikke jeg er helt oppe på dupperne over krimi-genren.
MEN: – er man blevet tålmodig med alderen, så er jeg helt enig i, at den langsomme udrulning i Le Carres romaner er en sand fornøjelse. Og hvis man er til hårdtslående aktion: – notsomuch.
På den mere internationale og amalgamiske scene kunne jeg foreslå Stross “The Laundry”-serie, som er sådan en slags Le Carre-pastiche i Lovecraftland. Det er spas 🙂
“langsom udrulning” er en god beskrivelse – i al fald på den (indrømmet) lille smule Le Carré, jeg har læst. Lidt kedsommelighed, men også masser af retrocoolness. Masser af alvorlige mænd, der siger alvorlige ting og spiller strategiske spil mod en uset modstander, der gerne sidder et sted i Sovjet og laver modsatrettede planer. Eller – det er i al fald Smiley-bøgerne.
Og jo, han døde for et par år siden, men efterlod udover sine bøger en anden litterær arv: sin søn, der skriver megamaxisuperkulturelle bøger under navnet Nick Harkaway. Jeg kan ikke understrege nok, at du skal have fat i noget Nick Harkaway 🙂
Men hov ja, du skal også have fat i Stross’ Laundry Files-serie.
The laundry files serien har krydset min bevidsthed før og jeg aner ikke hvor, men den lyder interessant. Ligesom Harkaway – det’ noteret og jeg takker!
Og med hensyn til arvesølvet og min alder, så vil jeg sige, at min klasselærer havde lånt netop dén af amtscentralen “fordi der ikke er så mange de har 25 af.” Selvom jeg troede det netop var det amtscentralen kunne?!
Men, jeg husker ikke om det blev præsenteret som arvesølv. Jeg kan derimod huske, at jeg blev vældig irriteret over, at jeg ikke kunne gætte med på forbryderen/morderen. Men, det er nok bare min smag vs arvesølvet.