Hvor mange ansigter har en lille gedde?
Jeg har tidligere skrevet om Jagten på den lille gedde, så der er svært at komme uden om, at jeg godt kan lide den bog (Læs den så, for fanden!). Og for nylig fik jeg mulighed for (i arbejds medfør) at udsætte en flok mennesker for en god bog skrevet af en finne, så den stod først for. Derved endte den i bibliotekets åbne læseklub, hvor jeg blev inviteret til at give en lille introduktion. Og det er egentlig blot den, som jeg gerne vil linke til.
Nåja, og som en bonus: et lille galleri med forskellige forsider, den lille geder har fået rundt omkring i verden. Jeg synes faktisk, at den danske står ret godt i selskabet.
1 kommentar
Man bør måske ikke være bange for at være plat. Alligevel er det med en hvis bekymring, jeg lige fyrer den hér af: – Gedde = fisk, skrevet af en finne; en fiske-finne –
*suk*
Nåmmen, anywayses: – min umiddelbare association (uden at jeg for fanden har læst bogen) var til Umberto Ecos lille essay “Hvordan man rejser med en laks”. Jeg kan ikke engang huske om den er røget!?!?
Men ihvertfald er Eco oppe imod kræfter, han ingen magt har over, og det er ganske givet, at The Whole Wide World har sammensværget sig om, at dén laks, den skal – som gæster på tredjedagen – lugte og tilgå vævs-henfald. Koste hvad det vil.
Iøvrigt har jeg én gang smagt *gedde-quenelle” (fiskebolle af gedde), og selvom dette ikke er et madprogram, så vil stærkt anbefale, at lade være med det. Og apropos mad, så hvis at nogen husker fjollefilmen “Fukssvansen” (hermed anbefalet), så har de to brødres nabo en noget kolerisk og tyrannisk nabo (i skikkelse af Hr. Tommy Kenter), der for det første ikke kan tåle lugten af kogt gris om formiddagen, dels har et mellemværende med “Jern-Hans”, som er nærmeste søs altdominerende top-predator: – en gedde!
Hvilket – efter al sandsynlighed – ikke har en skid at gøre med den bog som Janus anbefaler, hvorfor jeg skyndsomst vil trække mig baglæns tilbage, og således forhindre los i æ’ røw’