There is No Antimemetics Division
Der er en særlig fornøjelse ved bøger, som smider et nyt koncept på banen og bruger energien på at afsøge nogle af de uforudsigelige konsekvenser af det. Den vej er der overraskende fortællinger at finde. Øverst i den kasse ligger nok for mig “Råchokteksterne” af Steven Hall, men “There is no Antimemetics Division” af qntm har hurtigt fundet vej ned i kassen – tæt mod toppen, hvor man kan gribe den til genlæsning.
Titlens ikke eksisterende Antimemetics Division er for så vidt den bærende hovedrolle her i bogen, for synsvinklen skifter flere gange, men ud fra den samme organisation. En organisation, som bekæmper antimemes – dvs. ideer, tanker, koncepter og andre entiteter, der forsvarer sig (eller angriber) ved ikke at kunne huskes. Og med ild skal ild bekæmpes, så hukommelse er det store våben i divisionens våbenkammer.
Forglemmelsen som strategi – både angreb og forsvar – gør, at qntm har måttet forkaste en klassisk fremadskridende fortælling og i stedet fortæller med stop, start og sære spring i tid rum og personer, men det lykkes. Nogle gange udspiller historien sig mellem linjerne, men der har den det godt og kan give nogle gode aha-oplevelser til læseren. Det gør det også til en bog, som det er svært at fortælle om – ikke fordi lytteren glemmer den (forhåbentlig), men fordi skal bør opleves. Og det bør den altså.
The Antimemetics Division er et godt nyt bekendtskab – det mest spændende regeringsbureau, jeg nogensinde har glemt og genopdaget og brugt som våben til at bekæmpe ukendte farer. Det er en bog, der sprudler af ideer og overraskelser og koncepter, og det er en fornøjelse at læse. Måske ikke helt på højde med “Råchokteksterne”, men hvem ved – måske når jeg genlæser den engang og husker den igen.




4 kommentarer
@janus Jeg må indrømme at jeg måske synes at den efterhånden var lidt forudsigelig men klart værd at læse. I øvrigt hvis du kan lide råchockteksterne og denne her vil jeg anbefale Exadelic af Jon Evans. Den er ikke hvad beskrivelsen på amazon helt giver udtryk for, det er kun de første 10% men det er svært at beskrive mere uden at afsløre plottet. men også meget velskrevet. Det er også sjovt at den leger lidt med formatet, hvad jeg først troede var trykfejl viser sig at være en del af historien.
Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
Why do I need to enter my profile?
This site is part of the ⁂ open social web, a network of interconnected social platforms (like Mastodon, Pixelfed, Friendica, and others). Unlike centralized social media, your account lives on a platform of your choice, and you can interact with people across different platforms.
By entering your profile, we can send you to your account where you can complete this action.
Du har ret – nu og da havde jeg nok fornemmelsen af, at det var en gimmick, der blev udpint, snarere end en ide, der blev foldet ud – men helt overordnet var jeg med på konceptet, så jeg lod mig rive med. Måske hjælp det mig, at DSB forlængede en lang togtur med en ekstra time, så jeg fik lov at læse den ret hurtigt.
Exadelic ser spas ud – den er fluks på min liste.
@janus what!? Jeg havde helt glemt at jeg havde den her øverst på min læseliste! Tak for en reminder! (Coincidence!?)
Og nu er Råchokteksterne også kommet på ♥️
Remote Reply
Original Comment URL
Your Profile
Why do I need to enter my profile?
This site is part of the ⁂ open social web, a network of interconnected social platforms (like Mastodon, Pixelfed, Friendica, and others). Unlike centralized social media, your account lives on a platform of your choice, and you can interact with people across different platforms.
By entering your profile, we can send you to your account where you can complete this action.
Haha, man ender hurtigt i et erindringsloop 🙂
Råchokteksterne er wunderbar. Især hvis man har en plads i sit hjerte til Dødens gab.