KODEBIBEL. Jeg må indrømme, at grunden til, at jeg ikke har fået læst Neal Stephensons bøger tidligere, nok har været en god del (ære)frygt. Jeg har haft en fornemmelse af, at mandens bøger måske nok er dybt fascinerende, men også tunge og ufatteligt tidskrævende. Fascinerende viste første del af Cryptonomicon sig helt klart at være – og tidskrævende på den måde forstået, at det er svært at give slip.

Stephenson har før skrevet science fiction, og jeg har flere gange set Cryptonomicon henvist til samme genre – det er dog ikke helt rigtigt, om end den har sin portion science, og genrelæsere vil nyde den for dens tilgang til stoffet. Det eneste fantastiske element (i al fald i første bind) er for så vidt, at Stephenson har tilladt sig at opfinde en stat, Kinakuta, hvor en af romanens plotlinier udspiller sig. Derudover er den vel nærmest at sammenligne med en blanding af historisk roman og technothriller. Der er med andre ord tale om en roman, der burde fange både mainstream- og genrelæsere – og jeg mener burde, for den fortjener et bekendtskab.

Historien følger en stor del personer, men forløber hovedsageligt i to spor. En del af bogen foregår omkring anden verdenskrig og følger folk involveret i kampen mod aksemagterne – hovedsageligt igennem kryptografi; især ved at afkode fjendens koder og sørge for, at fjenden ikke opdager, at dette er sket. Historiens anden del foregår i slutningen af halvfemserne, hvor internettet endnu ikke er blevet så allestedsnærværende, som vi kender det i dag – nogle har selvfølgelig forudset denne udvikling (eller i al fald en del af den betydning, som nettet vil få) og arbejder på at opbygge en datafrihavn. Der er både liv og store penge på spil, så meget desto mere når fortiden begynder at spille ind, og forskellige konspirationer bliver tydelige.

Enigma, første del af Cryptonomicon, er en intelligent og kompleks bog – på den ene side bruger forfatteren gerne tunge koncepter (og forklarer dem også gerne), på den anden væver han historierne ind imellem hinanden i til tider sære mønstre. Indrømmet, det var ikke altid, at jeg havde fuldstændig styr på, hvor i fortællingen jeg befandt mig, fordi Stephenson jonglerer så intrikat med så mange bolde, men det gjorde faktisk ikke noget; for han fortæller så eminent, at det er en nydelse at læse. Siderne er fyldt med ord og ideer som fyrværkeri. At gå i gang med Enigma er som at anbringe sig selv midt i en ufattelig informationsstrøm, med forfatteren som den slentrende guide, der udpeger alle de interessante detaljer. Og man sidder tilbage næsten frustreret, da man når til det afsluttende Fortsættes. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få andet bind på gaden.

Enigma er udgivet af et lille, nystartet forlag ved navn Hexameter, en opgave, der klares til UG. Forsiden er måske ikke helt så fængende, man kunne ønske, og der er nogle sære orddelinger rundt omkring i teksten, men oversættelsen flyder let og ubesværet, og rent fysisk er der tale om godt, gedigent håndværk. Det eneste, der er at udsætte, er faktisk, at Stephenson ikke er blevet oversat til dansk for længe siden – og at andet bind ikke allerede ligger klar hos boghandlerne. På den gode side har forlaget dog meldt ud, at hvis salget af Cryptonomicon går godt, kan vi forvente at se flere af forfatterens værker i oversættelse.