RASERIANFALDET. Med klimatopmøde og miljødebatter kom Enki Bilal med endnu en dystopisk fortælling. Stilen er velkendt, men er den for velkendt?

I Animal´z følger vi seks forskellige personer, der alle forsøger at finde frem til det forjættede “S-17”. Hvad præcis S-17 er, får vi aldrig at vide, men vi får nogle hints. Tilsyneladende er hele jorden gennemgået en kraftig og irreversible klimaændring. Det betyder at der nu kun er få oaser tilbage, hvor mennesker kan leve i fred for naturen. En udefineret hændelse, kaldet “raserianfaldet”, skal med al sandsynlighed have været startskuddet til naturkatastrofen. Tilsæt en videnskabsmand og hans (menneske)eksperimenter, delfiner og andre dyr, en zebraridende cowboy eller to og så har man Enki Bilals dystopiske science fiction-western “Animal´z”.

Jeg vil ikke påstå at jeg forstår denne udgivelse. Ikke dermed sagt at den er dårlig. Min pointe er, at Enki Bilal efterhånden er sunket ret langt ned i surrealismens knugende favntag. Intet – og jeg mener intet, bliver forklaret i denne tegneserie. Det er ganske op til læseren selv at stykke baggrunde, motivationer og til dels historien sammen. Det er selvfølgelig det der gør Bilal’s tegneserier så interessante, men vi har efterhånden set det før.

Ethvert af Bilal’s værker må selvfølgelig sammenlignes med hans bedste, nemlig Nikopol-trilogien. Hvor Nikopol-triologien blander egyptisk mytologi, science fiction og interessante karakterer (og i øvrigt har plads nok til at udfolde det hele), må Animal´z indskrænke sig til at blive en smule flad. Det er ikke fordi bindet ikke er langt nok – andre forfattere har klaret sig med mindre, men det er lidt som om Bilal vælger, at vise alle de ting som vi faktisk ikke er interesseret i. Det er, muligvis, en del af Bilals projekt om at gøre tegneserien til kunst, men det bliver den desværre ikke mere interessant af.

Hvis man vil læse Animl´z, så skal man gøre det! Om ikke andet, så for at nyde de fantastiske tegninger. Det Bilal mangler i fortællerevne, gør han så rigeligt op for med hans tegninger. Hans billeder er altid meget udflydende, og netop den dimension er blevet mere udtalt med årene. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor han tegner som han gør, men bare nøjes med at sige, at det er flot og det fungerer godt til de historier han fortæller.

Man kan vel sige, at Animal´z er en god adspredelse mens vi venter på det computerspil – baseret på Nikopol-trilogien, der skulle være under udvikling.