BLAXPLOITATION? Kurt Busiek skabte Astro City, som et fantastisk modstykke til Marvel og DC’s velatablerede universer. I Astro Citys univers, følger vi oftere de almindelige mennesker på gaden, end vi følger superheltene. Når vi så endelig følger heltene, er det med fokus på deres trivielle dagligdag. Det er en tilgang som jeg har set få andre steder, men en tilgang jeg synes ret godt om.

I “Brothers & Other Strangers” møder vi brødrene Charles og Royal i 1970’ernes Astro City. Begge er de vokset op i Astro City, men de er endt på hver deres side af loven. Charles er politimand og Royal er småforbryder. Ingen af dem har den store succes med det de laver, og de formår ikke engang at tage sig af hinanden som familie. I Astro City er superhelten “The Silver Agent” blevet anklaget for mordet på maharajaen af Maga-Dhor, og har med et skud bragt verdensfreden i fare. Nixon forsøger med alle midler at dække over Watergate-skandalen, og The Silver Agent’s retssag bliver til et internationalt anliggende. Imens kæmper de to brødre med deres problemer – nutidige som fortidige. Charles er blevet gift, men er ægteskabet lykkeligt? Royal er i live, på trods af at være jagtet af en superhelt, men er det et liv det er værd at leve?

Det imponerende ved Astro City som hele, er at Buseik med meget få virkemidler har fået opbygget en mytologi som virker meget troværdig. Serien med undertitlen “The Dark Age” foregår i 1970’erne  og 1980’erne, hvor almindelige mennesker igen og igen må stille spørgsmålstegn ved superheltenes funktion. Denne pointe understeges helt fantastisk af Buseiks måde at lade hændelser, der i enhver anden superheltetegneserie ville være velunderbygget og forklaret, være mystisk og uforståelig. Dette skyldes hovedsageligt det faktum at vi, som regel, følger de almindelige mennesker i Astro City, som naturligvis ikke kan vide alt.

Historien i “Brothers & Other Strangers” er okay. Den bliver meget langtrukken, men til gengæld er der mange detaljer og sidehistorier. Det bliver ikke bedre af at op mod 80 % af teksten findes i tankebobler. Således bliver vi ledt igennem det meste af albummet ved hjælp af Royal eller Charles’ indre monolog. Det er meget ensrettet, men giver et godt indblik i hvad almindelige mennesker må tænke i en by som Astro City.

Brent Eric Anderson har gjort en fint stykke arbejde. Tegningerne er meget stemningsfulde.  De er meget farverige og der er virkeligt noget at kigge på. Superheltedesignet er også godt. Selvom vi kun ser meget lidt til enkelte helte, så er de så karakteristisk tegnet, at man ikke er i tvivl om hvem der er hvem. Skal man sætte fingeren på noget angående tegningerne, så må det være den overdrevne brug af 5cm x 20cm billeder. Det bliver meget sammenklemt og man mister hurtigt interessen for billeder man ikke kan se noget på. Jeg tog flere gange mig selv i bare at læse teksten, uden at se på billederne.

Jeg kan, som med alt andet Astro City, anbefale albummet “Brothers & Other Strangers” til enhver. Er man kørt død i Marvel og DC er der desuden en guldgrube af nye helte og velkonstrueret mytologi at tage fat på. Selvom historien under tiden bliver meget langsommelig, så er slutningen inspirerende omend en smule forudsigelig, og efterlader en med en higen efter mere.