Ferielæsning: Bronzekæmpen fra Ærø
I 1930erne opstod Doc Savage i de amerikanske pulpmagasiner, skrevet af Kenneth Robeson. Med et team af de største hjerner og stærkeste muskler – og sit eget mandsmod i overflod og muskler i bronzekulør – bekæmpede han ondskaben i alverdens afskygninger. Nogle gange var de afskygninger, som historien vil vise, lidt for genkendelige karikaturer, men det var ikke historier, der indbød til de store tanker om samfundsopbygning – eller noget, for den sags skyld, ud over slå-på-tæven.
Som den prototypiske overmand, Doc Savage var, kom han naturligvis vidt omkring i verden. Og engang, nok i starten af 1980erne, endte han sågar i det sydfynske øhav.
Det fortæller Janus om i vores føljeton om ferielæsning.
Download her, eller abonnér på podcastens RSS-feed!
I dette afsnit af Superkultur-podcastens sommerføljeton har vi brugt musik af Lobo Loco (Chief Inspector Larry og Conversations, udgivet under CC-BY-NC-SA), Kevin McLeod (Parisian og Evil Plan, CC-BY) samt Kai Engel (Global Warning, CC-BY). Fortalt af Janus Andersen, produceret af Allan Haverholm for Superkultur.
3 kommentarer
Har P J Farmer skrevet egentlige Doc Savage-franchise-historier?
Altså, han har jo skrevet “DS:His ap.lif.”, og han har også pastichiseret knallerten som “Doc Caliban” i A Feast Unknown, Lord of the Trees og The mad Goblin. Men sku pjf ha’ ha’ skrevet en “rigtig” Doktor Vild&Voldsom???
Iøvrigt husker jeg også en sommerhustur, hvor jeg fandt “Ammunitionens Herre”, som jeg fandt dødkedelig.
Men jeg fandt også – hvilket var mere interessant (men ikke mindre kedelig!) Madeleine L’Engles “A wrinkle in time” (den dér med tesserakten). Den kan man dårligt læse idag, selvom den er udgangspunkt for noget senere: Heinleins: And he build a crooked house; samt “Interstellar”.
Så jeg burde nok have stjålet den, men det nænnede jeg ikke, for læsestoffet i pågældende sommerhus bestod af de to nævnte romaner – samt en årgang af Bo Bedre. Så jeg tænkte på de næste lejere 🙂
Argh, jeg tror, Wikipedia har snydt mig lidt – ifølge den har han skrevet under Robeson-navnet. Men ifølge https://docsavage.org/1970/05/philip-jose-farmer/ har han skrevet en enkelt DS-roman, som dog ser ud til at være udgivet under hans eget navn.
Men jeg tvivler ikke på, at alderen (min) havde meget med oplevelsen at gøre, og at det i dag mere er tanken om Doc S snarere end romanernes egentlige eksistens, der er bedst.
Der er noget med, at stjålne frø gror bedst. Gad vide, om der er noget tilsvarende for bøger. Jeg har vist en William Tenn-roman stående, som jeg stjal fra et hotel, det kan være, jeg skal kigge til den 🙂
Hephey!
Hvis det er en William Tenn-ROMAN, så kan det kun være “Of men and monsters” (han skrev nemlig kun én roman) – OG DEN bør du sandelig “kigge til” 🙂
Ad: Doc – nåja, det er sgudda rigtigt: Escape from Loki. Den havde jeg lige glemt, hvilket hænger sammen med at jeg ikke har læst den 🙁
…. jeg lover at skamme mig, en dag når jeg får tid 🙂
-henning