(jeg beklager reklameindslagene; men ellers hænger mit budget ikke sammen)

For adskillige år siden spillede jeg et computerspil, der hedder “Biosys”. Mine børn og jeg havde just fået klaret ærterne i “Riven” (det tog kun et halvt år), og jeg kiggede mig omkring efter “noget lignende”.

Nu er jeg jo ikke bekendt med, hvor mange eller få i forsamlingen, der allerede har kendskab til “Biosys” (eller “Riven”), så tillad mig en kort præsentation, idet dette indlæg hverken skal handle om “Riven” eller “Biosys”. Men sidstnævnte udspiller sig i en såkaldt “Ecosphere”: – et aflukket drivhus, hvor et antal mennesker skal få forskellige biomer til at spille sammen, med henblik på fælles overlevelse, idet “Sfæren” er afskåret fra omverdenen i en længere periode. Med andre ord: – Dåsemad på et højere niveau.

Men det er altsammen pjatværk, for nu skal vi tale om rigtig dåsemad.

Jeg forestiller mig nogle gange, at danskernes hang til makrel i tomat med mayonnaise, hænger sammen med Dannebrog, og først i nogle ret sene år gik det op for mig, at der var en genial måde at fortære rædslen på. En kollega viste mig hvordan: – man tager et rundstykke (det må godt være af en ordentlig kvalitet); hvorefter man påfører bemeldte bagværk en tilpas mængde mayo, og dernæst kommes dåsemakrellen ovenpå. Faktisk har jeg komponeret denne ret som morgenmad. Det kører – og inden man tvivler: – prøv det! Og kaffe til –

“Spin me back down the years”, som teksten til Jethro Tulls “Thick as a brick” lyder, og vi kommer tilbage til en allerførste dåsemad i min tilværelse.

Nej! Sådan hér:

Men inden jeg kommer for godt igang, kommer jeg lige tilbage til fænomenet.

Der er imidlertid andre spændende ting på programmet, idag. Lad os tage et kig på en virkelig dåse-ting, som jeg ikke kan være ene om at genkende:

Denne udtalte delikatesse kunne få nye reinkarnationer (karne/carne = kød; nudge nudge), som stegt, paneret, gratineret, tartellettiseret (enten med asparges – også fra dåse; eller ærter og gulerødder (fra dåse)) – Utal af muligheder, med andre ord. Og på mange måder er den faktisk i godt selskab, dersom man husker salig Monty Python, som ikke kunne få nok af:

Jeg husker at det første “større” måltid aftensmad pr. dåse, foregik i vores kolonihavehus.

Til gengæld kan jeg ikke helt ihukomme anledningen, men ihvertfald “fattedes der aftensmad” og en depeche blev sendt til haveforeningens marketenderi og returnerede med den her:

Der var fem udifferentierede stykker hakket “noget”. Vi var fem i familien – så jeg fik en halv! (Jeg overlevede)

Senere blev jeg præsenteret for:

Til hvilket der er at sige: – det KAN gå, for det er eddermame et projekt at lave det selv…. omend: – det kan osse gå!!

Og der er mange flere ubehageligheder fra et langt liv i køkkenskriverens rolle, men det vi gerne skulle hen til, er min egen meaculpiske bekendtgørelse og canossagang. Tilgiv, thi jeg har syndet –

Al dåsemad er hermetisk lukket. Hvilket kommer af Hermes – den græske gud for handel, købmænd, tyve, og vejen til dødsriget. Fuck mælkeprodukter – de er blot pasteuriserede opkaldt efter en eller anden fransk biolog. Næhe, dette er livet og døden – og “hermetisk” har også forbindelse til hermeneutik og drejer sig om fortolkning af skjulte symboler og meninger og betydninger bag udsagn, der kan forekomme ligefremme og uskyldige. Hermeneutikken rejser spørgsmålet om, hvorvidt mennesket, samfundet, kloden eller Kosmos i det hele taget kan forstås.

Og det er hér jeg finder, at min store lidenskab for fiskehermetik kan berettiges og benådes, for jeg er fuldstændig fjantet med:

Beklageligvis er denne min synd, uvane og nærmest kriminelle trang tynget af nutiden – både hvad anrører økonomi, men så sandelig også tilgængelighed.

Jeg er så gammel – efterhånden – at kunne huske, at netop fiskehermetik var lidt “yt”, og det samme var egentlig også ål, makrel, ålekvabber, sild ….. – og nu om dage skal man eddermame være velbeslået for at kunne komme i nærheden af en dåse torskerogn.

Ak ja!