High desert kill (1989)
En umage gruppe fritidsjægere i det sydligste USAs ørken oplever stadigt mere forrykte hændelser og spændinger sig imellem. Er der noget uset som manipulerer dem?
“High desert kill” er en let bizar perle af en TV-film, der i sin setting, underspillede skræk og surrealistiske drag kan minde om Peter Weirs “Picnic at Hanging Rock”. Til forskel ligger det tematiske fokus her på maskulinitet, tab, dødelighed — og måske aliens.
6.5/10★
Tidligere anmeldt på Mastodon
2 kommentarer
Umiddelbart kunne jeg også få tanker i retning af “Deliverance”/”Udflugt med døden”. Den er – ligesom Weirs film – aldeles anbefalelsesværdig.
Jo, udgangspunktet med et bundt bymus, der skal ud i vildnisset og være Rigtige Mænd™ minder meget om “Deliverance”. Hvad de møder derude er — måske af hensyn til TV-publikummet? — noget mere abstrakt og, lad os sige, mindre penetrerende i “High desert kill”.
Det er dog alt sammen i tråd med vores podcastdiskussion fra sidste år om, at der er skidefarligt derude på landet…