TMDb Vi gik i gang med The last of us herhjemme i sofaen, og endte den første aften med det ofte omtalte afsnit 3. Generelt er serien ikke min kop te — der går tolv postapokalyptiske overlevelsesscenarier på dusinet, og ikke alverdens snak om svampe kan skjule, at dette følger en slidt zombieskabelon — men Bill og Franks historie var ægte og rørende. Desværre måtte vi sidde gennem adskillige timer af Pedro Pascals sammenbidte knudemand uden flere afsnit af samme kaliber. Vi tyvstartede desuden på serien, og blev nødt til at vente på at sidste episode blev vist, for jeg troede den var færdig efter ottende afsnit. Men Ægypten havde ni plager, hvorfor ikke også os? Jeg synes virkelig det her er en trædemølle af en serie, med Bella Ramsey som eneste lyspunkt. Men til sidst tog den slut — med en fed streg under, for efter det antiklimaks er der intet der trækker mig tilbage til sæson to. Det overgribende tema, at Joel og Ellies far-og-datter-forhold heler deres respektive traumer, eller i al fald gør dem tålelige, brister i sidste afsnit, hvor det fælles mål synker i grus, og tilliden mellem dem ryger med. Her er ikke noget tilbage at fortsætte for, hverken for figurerne eller seerne. 3/10★