A. Silvestri: Køtere dør om vinteren

A. Silvestri: Køtere dør om vinteren

DYSTRE NOVELLER. Man får en del for pengene med A. Silvestris debutudgivelse “Køtere dør om vinteren” – de 345 sider rummer 31 forskellige noveller spredt over et vidt spektrum af genrer. Faktisk var der tale om to novellesamlinger, som blev slået sammen til en, som man kan læse på Fantastiske forfattere.

Silvestris noveller har allerede optrådt forskellige steder og indenfor såvel den realistiske som den fantastiske genre, og det samme gør sig gældende her. Det sætter nogle krav til læseren tilstedeværelse og evne til at springe fra den ene form til den anden, for genrene snor sig mellem hinanden. Det kunne sagtens være endt som noget rod, men Silvestri forstår at holde en stemme gennem hele bogen, der holder læseren forankret, selv om de enkelte noveller kan være milevidt fra hinanden.

Og så er der noget grundlæggende fedt i at gå fra et personportræt til en novelle, der uden at holde sig tilbage går efter skrækken.

Silvestri er først og fremmest en god tekniker i mine øjne. Han har en god sans for sine personer og en evne til at opbygge situationer, og han kender sine virkemidler. Mange af novellerne er yderst vellykkede forsøg på at trække læseren ind i en person, der balancerer der på kanten af håbløsheden og de sorte huller i livet.

Med 31 historier vil der selvfølgelig være nogle, man ikke bryder sig om – selv fandt jeg måske nogle af novellerne for stillestående i historien til min smag – men jeg tror ikke, at jeg kan sætte fingeren på en enkelt af dem og kalde den dårlig. Smag er selvfølgelig smag, men Silvestri skriver forbløffende overbevisende.

“Køtere dør om vinteren” er en af de bøger, der lægger sig tungt efter læsningen. Det kommer sig især af forfatterens evne til at fremkalde stemninger, og de stemninger er ikke lyse og glade. Så den efterlader sine spor som en tung tåge i hovedet på læseren, som det kan tage noget tid at blæse væk, efter man har lagt bogen fra sig. I den tid vil man måske opleve, at ens udsyn er lidt mere dystert og forstemt, end det plejer at være. Det er en anbefaling af bogen og en advarsel til læserne.

1
Dennis Jürgensen: Knusum Kranikum Frank Miller: Sin City – Ind i helvede

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.