GRUMME SKÆBNER. Mikala Rosenkilde er et navn, der har optrådt forskellige steder i novellekonkurrencer, antologier, fanzines og på Fyldepennen.dk – “Legetøj” er hendes første bog, en samling bestående af 16 fantastiske noveller. Her bevæger hun sig mellem flere forskellige genrer, især i omegnen af horror og science fiction. Generelt kommer hun vidt omkring, og en af bogens klare styrker er, at der leges med mange forskellige typer historier – og at tungen generelt holdes lige i munden.

I første novelle præsenteres vi for en verden, hvor varanlignende væsener er begyndt at hærge – “Veras vaskedag” er en grum lille skæbnefortælling om pensionisten Vera, der møder tre unge mænd med grimme hensigter i vaskekælderen – “Sne i juli” er en klassisk spøgelseshistorie – “Middagsgæsten” er en lille socialrealistisk ting med bid.

Fælles for de fleste af novellerne er en underliggende fornemmelse af humor – Rosenkilde har et glimt i øjet, og hun nyder lidt at være efter sine hovedpersoner. Et par enkelte gange betyder det, at vi udsættes for helt korte historier, hvor der sker slemme ting for folk – desværre også uden den dybere pointe. Det kan være meget skægt og fungere som et afbræk mellem de længere historier, men det mangler altså noget kant. Heldigvis er det kun et par enkelte eksempler, og i langt de fleste spiller det godt sammen med historien.

Noget af det første, man studser over, er et par løse tråde i en af de indledende historier, hvilket snart viser sig at være med vilje. Snart begynder personer og hændelser nemlig at optræde på tværs af de enkelte historier – en slags små påskeæg, der er med til at drive læseren frem igennem fortællingerne. Det er generelt det, som Rosenkilde gør bedst – hun skriver, så man læser videre. Historierne står ikke stille, og det får læseren heller ikke lyst til.

En del af historierne er måske forudsigelige, men har så gerne et ekstra lille krydderi, der gør dem værd at læse. Som f.eks. “Middagsgæsten” om en enlig mor, der kæmper med at få det hele til at hænge sammen. Sønnen har en ven med hjem, og man aner måske nok, hvad der skal ske, men der holdes en god undertone, og den afsluttende sætning er en vidunderlig lille drejning med kniven.

Alt i alt er “Legetøj” en yderst lovende debut. Man kommer vidt omkring, og man bliver godt underholdt hele vejen. Men især kan jeg ikke lade være med at bide mærke i potentialet – der er så mange gode detaljer rundt omkring, så jeg ser frem til, hvad hun vil begå fremover.