Det må være enten Legrup ( i kommunal sammenhæng ofte stavet som “Lejrup”, fordi embedsmænd tror, at de ved mere end andre folks børn), eller Mokkelev, en forstad til Odense (rutebilen har fast stoppested), der i sen-middelalderlige angelsaksiske skrifter bliver refereret til som “Mocceleve”. Endeligt kunne det være Borby (uden “d” – det forsvandt under samme sprogreform som gav os majonæse og ræmolade. Men på ældre byskilte, langs mindre indfaldsveje er det stadig stavet med “d”).
Fælles for dem alle synes det ikke at fremgå af lokalplanen, at der kan blive tale om nogen voldsom egnsudvikling, medmindre lokalrådet betænker at byggemodne yderligere arealer (i.e. : – købe et ikeabord mere) 🙂