Der ér noget grænseoverskridende i at studere videre som … skal vi sige,” mere voksen” end ens medstuderende. Selv om man er på lige fod med et bundt 20-plussere, så mærker man – mærkede jeg i al fald, da jeg for nogle år siden begyndte et MA-program – generationskløften af og til. Ikke kun negativt midtlivskriseagtigt, det er kun sundt at blive rykket ud af sin jævnalderboble! Men tillad mig, Henning, at køre ud af en tangent fra en sidebemærkning i dit indlæg:

Mest frustrerende for mig var institutionens og underviseres uforbeholdne omfavnelse af trediepartsonlinetjenester, hvad Janus kalder datavampyrerne. Én ting er at det formodes at alle er Facebookbrugere, og studierelevant information kan deles primært via den (lukkede, børsnoterede) platform. Ved min optagelse på programmet oprettedes automatisk en universitetsmail som — surprise! — kørte via gmail.

Det skal siges at jeg hoppede af FB i 2011 og af Google-tjenester i 2014, så jeg måtte jævnligt skyde spidse bemærkninger gennem auditoriet, om ikke det var muligt at kommunikere gennem almene kanaler. På den ene side er det dybt bekymrende at offentlige uddannelsesinstitutioner læner sig helt ind i “gratis”-løsninger, udbudt af virksomheder som mere eller mindre åbent ernærer sig ved akkumulering af og handel med information om brugernes brug af tjenesten og det øvrige internet.

Samtidig er det en forståelig, direkte konsekvens af beskæringer på uddannelsesområdet, at de samme institutioner ikke har tilstrækkeligt sysadmin-personale til selv at bestyre de åbne, privatlivssikre alternativer som reelt findes derude. Lige sådan er det forståeligt, men ikke derfor acceptabelt, at kommunikation fra undervisere skrider fra f eks email til Facebook-posts, fordi der ikke findes tilstrækkelig regulering omkring hvilke kanaler man kan og må forvente at studerende anvender.

Det er med tungen lige i munden, man som studerende holder sin omgang med tech-kæmpernes (bjørne)tjenester på et minimum, og jeg tænker at kun et mindretal overhovedet forsøgte. Mine børns (svenske) folkeskole og gymnasie er ligeledes helt integrerede i Googles Classroom- og dokumenttjenester, og jeg er temmelig urolig for, hvad denne kluddermor af offentlige institutioner og kommercielle rammeværk betyder for både nu- og fremtidens opfattelse af internettet :/