Når sandheden skal frem – og hvorfor ikke? – så er den numeriske (tilnærmelses)værdi af PI altså IKKE som angivet i overskriften. Ikke engang som 22/7.
At det så først er ude i 1000-delene, det går galt, det kan man så forholde sig til (eller som min svoger siger: ” – det styrer du selv!”).
Jeg vil hellere fokusere på det faktum, at overskriftens numeriske definition af PI gør forholdet mellem cirklens radius og omkreds større!
Og det er fandenflækkemig Superkulturelt, at anlægge et sådant perspektiv – at FORSTØRRE forholdet, at FORHOLDET mellem størrelser, får en højere værdi end de involverede størrelser og deres indbyrdes dialektik.
Hér begynder vi at tale om 3.-ordens-fænomener, altså hinsides “stimuli-respons”-modeller (Nål! Stik! = “Av!”), for et u-forklaret/udefineret, men yderst væsentligt 3.-ordens-fænomen er “bevidsthed”. Englændere og andre angelsaksisk-sprogede har skabt sig selv det problem, at “consciousness” og “conscience” ligger og kløjs i hinanden, rent fonetisk og – hm! – “bevidstligt”. Vi andre er mere heldigt stillede, og behøver ikke “ifrågasätta” samvittigheden ifht bevidstheden; så meget som at “samvittighed” må betragtes som et 4.-ordens fænomen. Rent teknisk, altså.
Men ifht PI (nu ikke længere “3,1415926”, men derimod “3,1459265”), så indføres der jo en alternativ verdens-geometri (eller kosmologiske symmetri), der sprænger den euklidske ramme-forståelse: – geometriske trekanter på konkave overflader har en vinkelsum på mere end 180 grader; lignende må gælde for cirkler, derfor også for PI, i den pågældende kontekst.
“Onde tunger” vil sikkert påstå, at I bare har fundet ud af at Jorden er rund. Men jeg vil anføre, at i et univers hvor forholdet mellem cirklens radius og omkreds er større end det den gængse tilnærmelsesværdi, er der mulighed for en observation af den u-kollapsede bølgefront, hvilket ikke så meget forkaster københavner-fortolkningen, som re-definerer paradigmet.
Og den manifeste virkelighed i et univers af en sådan beskaffenhed er fandme Superkultur 🙂