Superkultur-podcasten rejser sig af ruinerne
Ud af flammerne af 2020 og et katastrofalt harddisk-svigt kommer slentrende (uden at kigge sig tilbage) Superkultur-podcastens tre mere eller mindre faste værter og stiller det evigtgyldige spørgsmål: Hvad har du set på det sidste?
Det bliver til en snak om at hade Grant Morrison Emil fra Lønneberg, Debian, koldkrigsfrygt, absurd horror, dyr science fiction, Twin Peaks, komikere og selvfølgelig t-shirts.
Normalt ville vi linke til alt det, vi snakker om – men det ville næsten være en spoiler på dette afsnit.
Download afsnittet her eller abonnér på podcastens RSS-feed!
Credits
Indledningstemaet er Glad Rags’ Social Kapital — hele deres usædvanligt lytbare album Wonder Under findes på Free Music Archive under Creative Commons’ Attribution-licens.
Udmarchen er Finis Comoedia af Dee Yan-Key. Hele hans œuvre — 98 albums i skrivende stund — er lagt på FMA under en CC-Attribution-NonCommercial-ShareAlike-licens.
Værterne er Janus Andersen, Anna Sejersen Riis og Allan Haverholm.
Spørgsmål, kommentarer, og hilsner til det superkulturelle folk kan sendes til podcast@superkultur.dk, eller på Twitter til @superkultur.
1 kommentar
[…] siden podcastens begyndelse, men ikke rigtig lagt to og to sammen før for nyligt. Som nævnt i vores seneste afsnit har jeg rodet med t-shirttryk af og til de sidste par måneder, men projektet gik lidt død efter […]