Året der gik (Transmissioner fra karantænen — et år efter)

Året der gik (Transmissioner fra karantænen — et år efter)

Hvori redaktionens planlagte nytårstale får nyt liv, som optakt til et forhåbentlig mere omfattende tilbageblik.

For godt et år siden lavede vi , sammen med en perlerække af gæster, en serie af Transmissioner fra Karantænen. Dengang forsøgte vi at kapere den første bølge af covid-19, med hjælp af fiktioner, dagbogsindslag og …avantgardekomponisten John Cage?! Nu, hvor der synes at være håb om immunitet gennem vaccinationer, har vi indbudt de samme deltagere til at reflektere over året med corona.

I denne transmission medvirker Janus Andersen, Allan Haverholm og Zenia Johnsen. Vi har anvendt musik af Scott Holmes, Brønshøjs Kirkes Pigekor og Julius Fučík. “Transmissioner fra Karantænen — et år efter” er tilrettelagt og produceret af Allan Haverholm.

Send dine kommentarer, spørgsmål (eller din egen årsrapport!) til podcast@superkultur.dk.

2
Hver morgen kryber jeg op fra havet Episode 131 – Steenbrugge Blonde og The Puppy Song

2 kommentarer

Ihvorvel jeg anerkender – uden dog at acceptere – at politikere, medier, influencers, spin-doctors og lobbyister, det seneste års tid, har haft en ganske ufortjent lejlighed til at “snakke om noget andet”, i og med “pandemien”, og derfor ikke har følt anledning til at nære deres gesjæft med ligegyldigheder som menneskelig forarmelse, fornedrelse og elendighed. Covid-19 – og dens falanks af mutationer, søstre, brødre og fætre – har været en gefundenes fressen for ikke at beskæftige sig med Verden som helhed. Helt enig.
Men der er ikke noget “vi” i problematikken omkring klimaforandringer. Det er noget gas, sludder, vrøvl. De nuværende klimaforandringer skyldes i allerhøjeste grad en industrialiseret, kapitalistisk styret, udnyttelse af Jordens ressourcer, koblet med en total ligegyldighed i forhold til miljø-ødelæggelse (Efter os: – Syndfloden! Bare det skæpper i kassen, idag!)
Så jeg stiller ihvertfald ikke op i køen af “vi er allesammen skyld i klimaforandringer, fordi vi er forbrugere”-korsangere. No way, søster lagkage!
Det er ikke “min skyld”, at ligegyldigt hvad man køber, er det pakket ind i flere lag plastik. Det er ikke “min skyld”, at energi til oplysning og opvarmning er udlagt til et liberalistisk system af “hwa’ swarer saj?”; det er ikke “min skyld”, at “Industrien” og “Erhvervslivet” eksploiterer VORES Verden – hvorefter “Industrien” og “Erhvervslivet” bliver subsidieret og støttet efter at have gået en gang hånlig canossa-gang: ” – Vi var ikke, på det tidspunkt, klar over at ….”
Men nu skal det pludseligt være et “fælles ansvar” efter at nogle har tjent tykt på, at svine hele lortet til. Det bliver uden mig, folkens! Godt nytår!

Avatar photo

Aha. Okay. Det var meget om ét led i optakten til selve talen.

Mens du forfægter dit individuelle ansvar, så er menneskeskabte klimaforandringer en faktuel krise, som kommer til at påvirke os alle sammen mere og mere. Du må undskylde, at jeg ikke går ind og ændrer ordlyden til “os, undtagen Henning”.

Skriv et svar til Henning Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.