Art Bubble 2021 — festivalrapport

Hvis nogen skulle have misset det, så var Superkultur-podcasten til tegneseriefestival i Aarhus i weekenden. Art Bubble, som igennem årene også har fundet sted i Horsens og København, kunne i år fejre ti års jubilæum, og i år ét efter corona blev festivalen et meget tiltrængt — omend lidt forsigtigt — mødested for tegneseriebranchen.

Faktisk var hele festivalen løbet i gang på kun tre måneder, iflg festivaldirektør Lars Jakobsen, dels for at fejre genåbningen efter pandemien, dels som en prøveklud for, hvordan denne slags kulturevents kan løbe af stablen i et stadig ikke helt smittefrit samfund. Men selv med så kort en tidshorisont kunne arrangørerne ikke vide, hvordan de aktuelle restriktioner ville se ud på åbningsdagen. Som vi ved nu, var de helt fejet af bordet godt en uge før, til festivalledelsens og publikums lettelse!

Udsigt til Rampen over Superkultur-standen på Art Bubble

Dokk1 ♥ Art Bubble

Messeområdet var, som festivalens senere år i Aarhus, spredt gavmildt ud over hovedbiblioteket på Dokk1, byens enorme men indbydende kulturhus ved åmundingen ud i havnen. Når publikum kom ind ad entréen, blev man straks mødt af festivalens infostand (passende slået op lige foran det weekendlukkede Borgerservice), og uanset hvor man bevægede sig hen, var der festivalboder som tilbød både egen avl til salg, og både nye og gamle andenhåndsprodukter.

Rundt om det højre hjørne, i husets Store Sal overfor caféen, var der den klassiske “langborde i hestesko”-markedsplads, mens naborummet Lille Sal var skueplads for flere live-arrangementer i løbet af lørdag og søndag — inklusive vores eget jubilæumsshow. Vovede man sig i stedet til højre fra indgangen, førte et lille torv, Demokrateket, derimod til både aparte og overvældende udstillingsrum.

Rampen, med stort R, er således en 20×100 meter kombineret trappe og zigzag-terrasse, hvor man kunne orme sig gennem nok størstedelen af festivalens stande. Superkulturs stand dannede sengehest for foden af Rampen i et varmt og hyggeligt sofamiljø, hvor vi tilbød småkager i bytte for forbipasserendes fingeraftryk. I den øvre ende af Rampens svage stigning kommer man til Udsigten, et højloftet panorama over Aarhus havn og bugt. Også her var der dækket op til festival med en god blanding af alternative tegneserieskabere, koryfæer og billedbogsforfattere.

I det hele taget repræsenterer Art Bubble en bred vifte af, hvad tegneseriedanmark har at byde på — og i mindre omfang SFF- og horrormiljøerne. Fra den gamle garde i Store Sal over Rampens alsidige vandretur gennem antikvariater, tegnerkollektiver og individuelle tegnere, op til Udsigtens overflødighedshorn af filtfigurer, feministiske netværk, og punkede horrorforlag i kærlig blanding med — Gunnar Wille!

Redaktionens highlights

Det er svært at sammenfatte Art Bubble 2021 kortere end som så, det skulle da lige være med festivalens motto, “Danmarks hyggeligste tegneseriefestival”. For at gøre historien endnu længere (!) byder to trediedele af Superkulturredaktionen her på deres egne indtryk og højdepunkter fra festivalen:

Janus

Art Bubble 2021 er den første messe — tegneserie- eller genre-relateret — jeg har været til i en del år, og det var en fornøjelse at vende tilbage til den oplevelse. Min salig svigerfar plejede at sige “Man kan ikke se, hvor hurtigt det er gået — men man kan se, hvad for noget lort du har lavet.” Her var det heldigvis kun første del, der viste sig sand, for der var ingen fornemmelse af hastværk her.

Omgivelserne bød én ind, og messen gav én masser af grund til at blive, for der var et overraskende bredt udbud af forskellige tegneserier at kigge på — fra de nostalgiske, der fik en ellers godt fortrængt samlernerve til at vibrere svagt i dybet, til de nye, mere undergrundsprægede. I sidste ende besluttede jeg at fokusere på de sidstnævnte, for det er nu sjovere at købe en antologi af et feministisk tegneserie-netværk, end det er at samle et gammelt, velkendt Edderkoppen op eller investere i endnu en af de barndomsoplevelser, der pludselig bliver genudgivet og fortsat på dansk.

Det blev til selvbiografiske tegneserier og andet fra studerende på Animation Workshop i Viborg, lidt blandet fra det feministiske netværk YNGEL, sataniske nonner fra Afkoms runaway star, NMAAR, lidt hæfter fra forlaget Æter, Ina Korneliussens nye, lidt blandede andre impulsindkøb og en magnetisk tiltrækning til Tom Kristensens stand, der endte med ikke færre end tre originaler — og et smugkig på den tegneserie, han arbejder på. Hvis arrangørerne kan overtale ham til at gøre den færdig til næste Art Bubble, vil den alene være en god grund til at møde op.

Men den slags købsbeslutninger er noget, der først bliver truffet på stedet, for selvfølgelig havde jeg planer — sælge en bunke ting fra mine egne gemmer, ikke købe for meget nyt og generelt bare have en hyggelig weekend. Virkeligheden blev dog, at der ikke var det store salg i mine egne ting, et større køb end forventet (jeg slæbte mere med hjem i DSBs togbusser søndag eftermiddag, end jeg havde haft med lørdag morgen) og en langt hyggeligere weekend, end jeg nok havde forventet.

For der sker helt automatisk noget, når hyggelige mennesker samles om en interesse, og gode oplevelser fylder heldigvis ikke i bagagen på samme måde som gammelt papir. Jeg forlod Art Bubble med lyst til mere — så meget mere frustrerende, at weekenden også bød på et møde med et par af folkene bag Vilde universer, der løber af stablen den 9. oktober. En spændende endagsfestival for de fantastiske genrer, der har formået at lægge sig en af de få weekender, hvor jeg ikke kan deltage. Forhåbentlig har Art Bubble bevist, at publikummet er der, og forhåbentlig møder de op, når den mulighed viser sig.

Men stort set alt på Art Bubble 2021 var bedre end forventet — tegneserierne, snakkene, podcasten. Selv mandag morgens tunge forkølelse viste sig ikke at være corona, og med den fulgte tegneserier at læse under dynen.

Allan

Jeg kom troligt til Dokk1 ved åbningstid fredag, i formodningen at der skulle sættes stand op i susende fart for at betjene købelystne horder. Til min store lettelse var kun Lars Jakobsen i gang med at dække op på forlaget Fabels bord, hvor jeg kunne slå interimistisk basecamp op indtil Anna ville komme med vores reoler og borde om eftermiddagen.

Her havde jeg desuden fornøjelsen af at kigge tegnerne Jacob Thybo (Bjergene i brand ; Guld i bjergene) og Lina Rosé Saxtorph over skuldrene, og overhørte Thybo tørt karakterisere sin tegnestil til en nysgerrig kunde som “firkantet. Jeg tegner firkantet!” Saxtorphs tegninger er bedre karakteriseret ved hendes fabelagtige farvelægning. Det er længe siden, jeg har set så sikker og levende analoge farver som på de originaler til hendes album Anepantla, hun havde fremme på Fabels bord. Vi har nok ikke brug for en ny Sussi Bech, men det ligger lige for at sammenligne Saxtorphs aztekiske historiedrama med Bechs tidlige Nofret-albums.

Den langsomme udrulning af festivalen, som først rigtigt tog fart lørdag, gav åbenbart anledning til sure miner på sociale medier, vist særligt blandt folk, som under alle omstændigheder havde besluttet, ikke at dukke op før lørdag morgen. Min oplevelse var helt anderledes end gnavpotterne på Facebook — efter en lang og tidlig togrejse fra Malmö var det en fryd at kunne lande ordentligt i de nye omgivelser, og se festivalen vokse frem i løbet af dagen.

Festivalstaben nød tydeligvis også at være tilbage på Dokk1, og havde ikke mange skuldertræk tilovers for det virtuelle brokkeri. Deres professionalisme og glæde, over bare at kunne holde festival igen, var vigtigere — og mere smittende! — end nogle hektiske SoMe-primadonnaers sonarblip af et klageråb. Stor ros til Lars, Gitte, Àrni og Chris, samt alle øvrige, der arbejdede på festivalen, for jeres tålmodighed og overskud!

Mine andre højdepunkter på Art Bubble ’21 roterer i lige så høj grad om møder med mennesker, gamle og nye bekendte: Allerede fredag havde jeg en aftale med Hans Jørgen Hansen, som står for de bizart underholdende Twitter-bots Apokalyptisk Århus og Palle alene i R’lyeh. Inden der var gået fem minutter stod vi og nørdede ud over Lovecraft og Stig Vendelkærs science fiction-udgivelser. Geeks gonna geek!

Det samme mentale fodslaw gælder Mikkel Lodahl fra vores kissing cousin-podcast, Øl og Ævl, der ikke overraskende viste sig at være lige så lunt vidende, som han lyder i hovedtelefonerne. Undskyld, hvis jeg krævede penge af dig for den der Stan Lee-biografi, Mikkel!

Pludselig lørdag dukkede Anders(?) fra zineforlaget Afkom op med nyudgivelsen Sort nadver, som jeg havde skrevet en blurp til. Også det førte til en snak, denne gang om den danske tegneserieundergrund gennem tiden. Jeg skal prøve at se bort fra, at han troede, jeg havde været med i bladet Achtung (som udkom mens jeg stadig gik i folkeskole), for han må have skudt min alder til “over tredive, derfor tudsegammel”?

Kort efter kom også NMAAR (det udtales Nicolei) forbi, ophavsmanden til Sort nadver, som Janus og jeg kender fra Middelfart Gymnasium. Det er en lille verden, når man vover sig udenfor sin hoveddør, og den snor sig tilsyneladende indad og tilbage omkring tegneserier!

Tak for denne gang, Art Bubble. Vi ses næste år!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

To create code blocks or other preformatted text, indent by four spaces:

    This will be displayed in a monospaced font. The first four 
    spaces will be stripped off, but all other whitespace
    will be preserved.
    
    Markdown is turned off in code blocks:
     [This is not a link](http://example.com)

To create not a block, but an inline code span, use backticks:

Here is some inline `code`.

For more help see http://daringfireball.net/projects/markdown/syntax

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.